Skip navigation

Hvordan er det sikrest at betale ved nethandel?

Spørgsmål / Svar

26. marts 2013

Betalingskort er sikrest. Før du betaler skal du også tjekke, at der fremgår en hængelås eller står ”https” i adresselinjen.

Du bør altid betale med et betalingskort, fordi du kan få banken til at tilbageføre beløbet, hvis sælgeren ikke leverer den bestilte vare. Hvis det ikke et muligt at betale med et betalingskort, bør du betale ved leveringen.

Du kan også vælge at betale ved en efterfølgende bankoverførsel eller via et indbetalingskort. På den måde sikrer du, at du kun betaler, hvis du får varen, og samtidig videregiver du ikke følsomme oplysninger, der kan udsætte dig for svindel. Til gengæld kan det være en dyrere løsning end fx betalingskort.

Hvis du vælger at betale med bankoverførsel forud for levering, kan banken ikke hjælpe dig med at trække pengene retur, og det kan være svært at få dine penge tilbage, hvis sælgeren ikke indvilliger.

Tjekliste

  • Tjek adressefeltet, hvor der skal stå ”https” eller fremgå en lille hængelås, inden du indtaster dine kortoplysninger
  • Tjek jævnligt dine kontoudtog, at du kan genkende hævningerne
  • Vær forsigtig med pengeoverførsler via selskaber som fx Western Union, når du køber varer i et andet EU-land
Sidst opdateret: 21. november 2015

Uddybende spørgsmål fra andre brugere:

Spørgsmål

af Anh d. 09. marts 2016 kl. 00:49

Hej. Jeg har lige bestilt en vare (taske) fra en hjemmeside, men da jeg fik min ordrebekræftelse virkede det mystisk, da det kom fra en mail ved navn "pichachu". Jeg har kigget på deres Facebook side, og den er forholdsvis ny, samt kan se siden ikke findes på Trustpilot. Jeg har nu overført mine penge til min opsparingskonto, så der faktisk står 0 kr. på min konto. Jeg har skrevet til dem, at jeg vil annullere min ordre. Kan de stadig hæve penge fra min konto, eller vil de blive afvist? Kan de hæve nogle penge fremover? Jeg er ret sikker på, at hjemmesiden og annonce som jeg fandt er falsk ud fra den useriøse e-mail adresse.

Svar

af Bettina d. 14. marts 2016 kl. 00:00

94 %

Mistænksom efter betaling i netbutik

  • Kontakt straks sælgeren og oplys, at du ønsker at fortryde handlen.
  • Kontakt din bank og bed om bankens assistance til at få stoppet betalingen.
  • Hvis du har betalt med kreditkort, kan banken hjælpe med en charge back, hvis pengene allerede er blevet trukket.
  • Hvis sælgeren trækker pengene, og sælgeren er beliggende inden for EU, Norge eller Island, kan du indgive en klage til Forbruger Europa.

Fandt du svaret nyttigt

Spørgsmål

af Henrik P. Nielsen d. 13. november 2015 kl. 10:40

Hvad er rimeligt ved en reklamations, vente tid, på svar fra sælger

Svar

af Peter d. 13. november 2015 kl. 13:16

87 %

Ingen definition af ”rimelig” ventetid

Der findes ikke regler om præcis, hvor lang en ”rimelig” ventetid er. Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag.  

  • Hvis en sælger ikke reagerer på din reklamationshenvendelse, bør du sende sælgeren et krav om svar med en rimelig svarfrist, fx 14 dage.
  • Hvis sælgeren ikke har reageret inden for svarfristen, har du mulighed for at oprette en klage over sælgeren hos Forbruger Europa eller et relevant klagenævn.

Fandt du svaret nyttigt

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Hvordan er det sikrest at betale ved nethandel?

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmålindenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

Kunne du bruge siden?