Skip navigation

Er det sikkert at bruge en betalingsformidler til at overføre penge til en sælger?

Spørgsmål / Svar

18. juni 2013

Vælger du at betale via en betalingsformidler, fx PayPal, bør du undersøge markedet grundigt, før du vælger firmaet.

Når en mellemmand formidler betaling, får sælgeren som udgangspunkt først sine penge af mellemmanden, når sælgeren dokumenterer, at den korrekte vare er afsendt, eller når du bekræfter at have modtaget den. Det giver en sikkerhed for dig som forbruger.

Der findes velfungerende betalingsformidler services på nettet, men det er også et forretningsområde, der tiltrækker svindlere. Forbruger Europa har set eksempler på bilhandler, hvor både sælgeren og mellemmanden var fiktive, og køberen hverken modtog sin bil eller sine penge tilbage.

Hvis sælgeren kun tilbyder mulighed for betaling via mellemmand, skal du derfor være på vagt, da det kan være et tegn på, at du handler med en sælger, der ikke er til at stole på. Hvis du vælger at acceptere denne betalingsform, bør det altid være dig, der vælger mellemmanden.

Tjekliste

  • Køb som hovedregel kun varer fra hjemmesider, hvor du kan betale med betalingskort eller betale ved levering
  • Hvis du vælger en udenlandsk mellemmand, bør du tjekke sælgeren fx via søgemaskiner på nettet
  • Tjekliste til sikker betaling på nettet



Sidst opdateret: 21. november 2015

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Er det sikkert at bruge en betalingsformidler til at overføre penge til en sælger?

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmålindenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

Kunne du bruge siden?