Lejekontrakten vil ofte indeholde betingelser om, at biludlejeren kan reservere et beløb på dit kreditkort, som han kan hæve efterfølgende, fx til ekstra leje, hvis bilen er afleveret for sent eller til benzin, hvis du afleverer bilen uden at have tanket den op. Biludlejeren skal altid kunne bevise, at han er berettiget til at hæve penge på dit kreditkort.
Får du en bøde i lejeperioden, vil den typisk blive sendt til biludlejeren, der vil give dine oplysninger videre til myndighederne. Biludlejeren kan opkræve dig et administrationsgebyr for dette.
Før du underskriver lejekontrakten, bør du derfor altid læse betingelserne grundigt igennem, så du ved, hvis du kan risikere efterfølgende hævninger på dit kreditkort.
Tjekliste
- Forstå lejeaftalen inden du skriver under
- Klag til biludlejeren, hvis han hæver penge, der ikke er aftalt
- Biludlejeren skal kunne dokumentere sin ret til at foretage eventuelle hævninger