Skip navigation

Er der fortrydelsesret ved køb af billetter til koncerter eller sport på nettet?

Spørgsmål / Svar

26. marts 2013

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af billetter på internettet. Du er derfor bundet af dit køb, medmindre sælgeren har lovet dig en fortrydelsesret.

Normalt har du en fortrydelsesret på 14 dage, når du bestiller varer på internettet. Men køb af billetter til kulturelle arrangementer, blandt andet koncerter, er undtaget fra den lovbestemte fortrydelsesret. Du vil derfor være bundet af aftalen, og du er forpligtet til at betale for de billetter, du har bestilt, selvom du bliver forhindret i at benytte dem.

Der er heller ingen lovbestemt returret, når du køber billetter i butikker eller hos et billetbureau på gaden. Hvis sælgeren har lovet dig en returret, kan du bruge den.  Du skal være opmærksom på, at sælgeren muligvis forlanger et gebyr for at lade dig fortryde købet.

Tjekliste

  • Tjek, at du modtager en ordrebekræftelse på din bestilling, inden du genbestiller. Der kan af og til gå adskillige timer inden du modtager en ordrebekræftelse
  • Kontakt sælgeren hvis du er i tvivl om din bestilling blev gennemført
Sidst opdateret: 26. marts 2013

Uddybende spørgsmål fra andre brugere:

Spørgsmål

af Jette Helt Nielsen d. 26. marts 2020 kl. 23:32

Kan man få penge tilbage når Cirkusrevyen har flyttet forestilling: til en dag man ikke kan . vi har bestilt billetter om sommeren ikke i november

Svar

af Claudia d. 27. marts 2020 kl. 15:12

86 %

Det kommer an på, hvilke betingelser, som du accepterede, da du bestilte revybilletterne. Umiddelbart burde du have mulighed for at hæve købet, da der nok er tale om en væsentlig ændring af tidspunktet. Du kan klage til Center for klageløsning, hvis du ikke kan finde en løsning med sælgeren. Det koster 100 kr. at oprette en klage.

Fandt du svaret nyttigt

Spørgsmål

af Ellen d. 13. marts 2020 kl. 18:48

Kan en udbyder som, FCK, vælge ikke at refundere de billetter som skulle bruge her i marts?

Svar

af Christel d. 16. marts 2020 kl. 10:19

0 %

Som udgangspunkt vil du have mulighed for at få pengene tilbage, hvis kampen aflyses eller ændres væsentlig. Der kan dog være nogle forbehold, som ændrer dette. Du bør kontakte FCK og forsøge at finde en løsning. 

Fandt du svaret nyttigt

Spørgsmål

af Nynne d. 12. marts 2020 kl. 16:54

Pga. Coronavirussen i Danmark er et event på under 1000 deltagere blevet udskudt et halvt år, til en ny dato, hvor jeg ikke har mulighed for at deltage. Kan jeg få mine penge retur, og hvis ja, kan I henvise til hvilken lov og paragraf der gør sig gældende?

Svar

af Christel d. 16. marts 2020 kl. 08:50

92 %

Som udgangspunkt vil du have krav på at få pengene tilbage med mindre arrangøren har taget et gyldigt forbehold. Det følger både af aftaleretten og en analog fortolkning af køberetten. Du bør derfor kontakte arrangøren og finde en løsning.

Fandt du svaret nyttigt

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Er der fortrydelsesret ved køb af billetter til koncerter eller sport på nettet?

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmålindenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

Kunne du bruge siden?