Coronavirus

Rejser til steder med indrejseforbud

Det er en god idé at være opmærksom på, om der er indrejseforbud til din destination. Her kan du læse om, hvad dine rettigheder er, hvis der er indrejseforbud på din rejsedestination.

I perioder har forskellige lande indført indrejseforbud i forbindelse med COVID-19 situationen. Det er derfor en god idé at tjekke, om din rejsedestination har indført indrejseforbud, når du skal afsted. Du kan finde informationen på Udenrigsministeriets hjemmeside

Hvis der er indrejseforbud, vil du have de samme rettigheder, som hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.

Det betyder, at hvis du har købt en pakkerejse hos en rejseselskab, som aflyser turen på grund af et indrejseforbud, er du berettiget til at få tilbagebetalt rejsens pris. 

Hvis du derimod har købt en flybillet separat, vil dine muligheder afhænge af, om flyselskabet har aflyst din afgang eller ej.

Hvis flyselskabet har aflyst din afgang, kan du få pengene tilbage eller blive ombooket. 

Hvis flyselskabet ikke har aflyst din afgang, har du som udgangspunkt ikke ret til at få penge tilbage eller blive ombooket, hvis du må opgive at tage af sted. Kontakt flyselskabet, og hør, om de tilbyder pengene tilbage eller ombooking som en service. 

Tjek også din rejseforsikring, hvis du har sådan én.

Kontakt Forbruger Europa

Er du i tvivl om dine rettigheder, så kontakt os gerne for at få svar på dine spørgsmål. Læs mere om dine kontaktmuligheder her.
Kontakt Forbruger Europa

Få hjælp til at klage

Mener du, at du har et økonomisk krav mod en virksomhed i et andet EU-land, Norge, Island eller UK, så kan du starte en klagesag hos os. Vores jurister sidder klar til at hjælpe dig, og vores hjælp er gratis.
Opret din klage