Skip navigation

Alle hverdage fra 13-15 kan du få gratis hjælp og gode råd af vores jurister på chat eller hotline (tlf. 4171 5200). Du skal acceptere cookies for at kunne bruge chatten. Se vores øvrige kontaktoplysninger her.

Rejser til steder med indrejseforbud

Artikel -

Det er en god idé at være opmærksom på, om der er indrejseforbud til din destination. Her kan du læse om, hvad dine rettigheder er, hvis der er indrejseforbud på din rejsedestination.

I perioder har forskellige lande indført indrejseforbud i forbindelse med COVID-19 situationen. Det er derfor en god idé at tjekke, om din rejsedestination har indført indrejseforbud, når du skal afsted. Du kan finde informationen på Udenrigsministeriets hjemmeside

Hvis der er indrejseforbud, vil du have de samme rettigheder, som hvis Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser.

Det betyder, at hvis du har købt en pakkerejse hos en rejseselskab, som aflyser turen på grund af et indrejseforbud, er du berettiget til at få tilbagebetalt rejsens pris. 

Hvis du derimod har købt en flybillet separat, vil dine muligheder afhænge af, om flyselskabet har aflyst din afgang eller ej.

Hvis flyselskabet har aflyst din afgang, kan du få pengene tilbage eller blive ombooket. 

Hvis flyselskabet ikke har aflyst din afgang, har du som udgangspunkt ikke ret til at få penge tilbage eller blive ombooket, hvis du må opgive at tage af sted. Kontakt flyselskabet, og hør, om de tilbyder pengene tilbage eller ombooking som en service. 

Tjek også din rejseforsikring, hvis du har sådan én.

ER DU I TVIVL OM DINE RETTIGHEDER? KONTAKT FORBRUGER EUROPA

Er du i tvivl om, hvad du har ret til, så kontakt os på hotline, chat eller e-mail for at få svar på dit spørgsmål eller mere information. 

Mener du, at du har et økonomisk krav mod en virksomhed i et andet EU-land, Norge, Island eller UK, så kan du starte en sag hos os. Vores jurister sidder klar til at hjælpe dig, og vores hjælp er helt gratis.  

MYNDIGHEDERNES HOTLINE OG HJEMMESIDE MED CORONAVIRUS-INFORMATION

De danske myndigheder har samlet information til borgerne om coronavirussen/covid-19 på siden www.coronasmitte.dk.

Nummeret til de danske myndigheders fælles hotline: Tlf. 70200233 

Det er også en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Udenrigsministeriets information om Coronavirussen

Sidst opdateret: 15. juni 2020

Kunne du bruge siden?


For at se denne funktion, skal du først acceptere cookies.