Skip navigation

Alle hverdage fra 13-15 kan du få gratis hjælp og gode råd af vores jurister på chat eller hotline (tlf. 4171 5200).

Du skal acceptere cookies for at kunne bruge chatten. Se vores øvrige kontaktoplysninger her.

Før du bestiller rejsen: Er der risiko for restriktioner på rejsemålet? 

Artikel - - Sidst opdateret: 16. april 2021

Risikoen for smitte med corona kan gøre, at der kommer lokale restriktioner på rejsemålet, når du skal rejse. Det kan fx være afstandskrav, begrænsning ift. antal besøgende på seværdigheder/forlystelser, lukning af seværdigheder og dagsture mv.

Hvis du køber en pakkerejse

Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til destinationen, men du ønsker at købe en rejse alligevel, kan du ikke være sikker på at kunne få pengene tilbage, hvis rejser til området stadig frarådes på afrejsetidspunktet.

Hvis du på nuværende tidspunkt overvejer at købe en rejse, bør du inden, du bestiller rejsen undersøge, hvad der kan være af indrejsekrav og restriktioner, fx karantænekrav og krav til vaccinationer mv. på rejsemålet.

Du skal også være opmærksom på, at der fortsat kan gælde rejserestriktioner og smitteforbyggende tiltag ved hjemrejsen til Danmark, alt efter hvordan smittetrykket udvikler sig i Danmark og dine konkrete forhold. Vær endvidere opmærksom på, at kravene til indrejse og øvrige restriktioner løbende kan blive ændret i de forskellige lande – også efter dit køb af rejsen. Du kan følge med i dette på Udenrigsministeriets hjemmeside under rejsevejledninger for det pågældende land. Du kan eventuelt også tjekke hjemmesiden for det pågældende lands ambassade.

Undersøg desuden, om rejsearrangøren tilbyder gratis afbestilling/ombooking, hvis rejser til landet stadig frarådes på afrejsetidspunktet, eller hvis du på afrejsetidspunktet ikke lever op til landets eventuelle indrejsekrav og øvrige restriktioner herunder vaccinationskrav pga. ændringer af disse efter dit køb af rejsen. Vær opmærksom på, om det står som et vilkår i aftalen, så du har det på skrift og kan dokumentere, hvad der er aftalt.

Nogle udbydere tilbyder gratis ombooking eller refundering, hvis du køber nu, men senere vil ændre planer. Der kan dog være knyttet betingelser til, så læs også det med småt.

Hvis du selv arrangerer rejsen

Hvis du selv arrangerer ophold og transport, fx hotel og fly, kan du som udgangspunkt ikke få dine penge igen, hvis du selv vælger at aflyse rejsen på grund af restriktioner.

Inden du bestiller ophold og transport, så undersøg, om det er muligt at annullere ydelserne og hvad det koster.

Undersøg din rejseforsikringer

Uanset hvilken rejseform du vælger, er det en god idé at tjekke, hvad din forsikring dækker. Har du selv en rejseforsikring, så tjek dens betingelser for afbestilling, og hvordan du i øvrigt vil være dækket på rejsemålet.

Hvis du køber en pakkerejse, kan du også købe en afbestillingsforsikring sammen med rejsen. Undersøg da, om den dækker, hvis der stadig er coronavirus, når du skal rejse.

ER DU I TVIVL OM DINE RETTIGHEDER? KONTAKT FORBRUGER EUROPA

Er du i tvivl om, hvad du har ret til, så kontakt os på hotline, chat eller e-mail for at få svar på dit spørgsmål eller mere information. 

Mener du, at du har et økonomisk krav mod en virksomhed i et andet EU-land, Norge, Island eller UK, så kan du starte en sag hos os. Vores jurister sidder klar til at hjælpe dig, og vores hjælp er helt gratis.  

MYNDIGHEDERNES HOTLINE OG HJEMMESIDE MED CORONAVIRUS-INFORMATION

De danske myndigheder har samlet information til borgerne om coronavirussen/covid-19 på siden www.coronasmitte.dk.

Nummeret til de danske myndigheders fælles hotline: Tlf. 70200233 

Det er også en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledninger og Udenrigsministeriets information om Coronavirussen

Kunne du bruge siden?