Skip navigation

Alle hverdage fra 13-15 kan du få gratis hjælp og gode råd af vores jurister på chat eller hotline (tlf. 4171 5200).

Du skal acceptere cookies for at kunne bruge chatten. Se vores øvrige kontaktoplysninger her.

Med fly eller færge til Storbritannien efter Brexit?

Artikel - - Sidst opdateret: 19. juni 2020

Læs om, hvilken betydning Brexit har for dine rettigheder som forbruger, når du skal rejse til og fra Storbritannien med fly eller færge.

Jeg flyver med et EU-luftfartsselskab:

Hvis du flyver med et luftfartsselskab, som hører hjemme i et EU-land, vil du fortsat have de samme rettigheder efter Brexit, hvis flyet fx bliver aflyst eller forsinket, eller du bliver afvist ved boarding. Det gælder både, hvis du flyver fra Danmark til Storbritannien, eller du flyver fra Storbritannien til Danmark.

Du skal klage til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, hvis dit fly har været aflyst, forsinket eller du er blevet afvist ved boarding. Det kræver dog, at du har klaget til luftfartsselskabet først, og at det har afvist dine krav eller undladt at besvare din klage inden for 6 uger.

Jeg flyver IKKE med et EU-luftfartsselskab:

Efter Brexit er Storbritannien et tredjeland i forhold til EU.

Det betyder, at dine rettigheder ved flyaflysninger, forsinkelser og boardingafvisninger ikke længere er omfattet af passagerrettighedsforordningen, hvis du flyver fra Storbritannien til Danmark med et luftfartsselskab, som ikke er et EU-luftfartsselskab. 

Det er dog besluttet, at der skal sikres et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, og at Storbritannien og EU skal samarbejde for at sikre dette.

Flyver du fra Danmark til Storbritannien med et selskab, som ikke er et EU-luftfartsselskab, vil du fortsat have de samme rettigheder som i dag.

Som passager bør du selv holde dig orienteret om eventuelle ændringer. Det kan du gøre på www.trafikstyrelsen.dk.

Er du fløjet med et britisk flyselskab?

Forbruger Europa kan fortsat hjælpe forbrugere i Danmark i sager mod britiske erhvervsdrivende.

Læs mere om dine klagemuligheder efter Brexit hos Forbruger Europa.

Du kan også få svar på konkrete spørgsmål om dine rettigheder på vores få svar-side om Brexit.

Er du rejst med færge til eller fra Storbritannien? 

Efter Brexit vil du ved sejlads som passager mellem EU og Storbritannien i de fleste tilfælde være dækket af EU-reglerne om passagerrettigheder og tilsvarende regler i britisk lovgivning.

Der er således i praksis ingen ændringer i passagerers rettigheder ved forsinkelse eller aflysning. En eventuel klage skal fortsat indgives til håndhævelsesmyndigheden i det land, hvori afgangshavnen ligger.

Jeg har en klage over et britisk selskab. Hvem kan hjælpe? 

Forbruger Europa vil fortsat kunne hjælpe forbrugere i Danmark i sager mod britiske erhvervsdrivende.

Læs mere om dine klagemuligheder efter Brexit her.

På vores få svar-side kan du stille konkrete spørgsmål om dine rettigheder, når du booker hotelværelse i Storbritannien efter Brexit. 

KUNNE DU BRUGE SIDEN?