Skip navigation

Alle hverdage fra 10-12 kan du få gratis hjælp og gode råd af vores jurister på chat eller hotline (tlf. 4171 5200). Du skal acceptere cookies for at kunne bruge chatten. Se vores kontaktoplysninger her

OBS: Forbruger Europa holder lukket den 5. juni på grund af Grundlovsdag. Vi er tilbage igen tirsdag den 6. juni 2020. 

Køb af varer og ydelser i Storbritannien efter Brexit

Artikel -

Bliv klogere på, hvilken betydning Brexit har for dine rettigheder som forbruger, når du handler i britiske butikker.

OBS: Denne temaside er skrevet med udgangspunkt i et Brexit uden en aftale.

Udtrædelsesaftalen er vedtaget. Vær dog opmærksom på, at der fra 1. februar 2020 til og med 31. december 2020 vil være en overgangsperiode, hvor de nuværende regler er gældende.

Temaet vil løbende blive opdateret i takt med, at de fremtidige aftaler mellem EU og Storbritannien forhandles på plads.

_____________

Hvad sker der med dine EU-sikrede to års reklamationsret? Hvis du køber et produkt fra en britisk forhandler nu, hvad sker der så, hvis du opdager en mangel efter exit-dagen? Og hvem skal du gå til for at få hjælp og vejledning?

Det er blot et par af de spørgsmål, som du bør gøre dig klart, hvis du overvejer at handle i britiske netbutikker eller shoppe på storbyferien i London.

Der er forskel på, hvad der gælder, når du handler på nettet, og hvad der gælder, hvis du handler i en fysisk butik i Storbritannien.

Køb i britiske butikker på nettet efter Brexit

Hvis netbutikken markedsfører sig til danskere

Hvilke regler, der gør sig gældende, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale eller overgangsordning, afhænger bl.a. af, om forhandleren (netbutikken) markedsfører sig til danske forbrugere eller ej.

Hvis en britisk forhandler markedsfører sig til danskere, er det stadig dansk lov, som gælder. Dermed vil EU’s forbrugerbeskyttende regler og EU-domstolens afgørelser som udgangspunkt stadig gælde. Man kan f.eks. se det ved, at sproget på hjemmesiden er dansk, at du kan betale i danske kroner, eller at netbutikken leverer til Danmark. I så fald har du minimum to års reklamationsret, hvis der er mangler ved varen, og 14 dages fortrydelsesret, uanset om den britiske regering i fremtiden skulle beslutte sig for at ændre de britiske regler.

Hvis netbutikken ikke markedsfører sig til danskere, vil nedenstående regler gælde.

Hvad sker der med mine rettigheder, hvis jeg køber en vare inden Brexit?

Hvis du har købt en vare inden Brexit, vil du som udgangspunkt være dækket af EU-reglerne – også selvom du først gør brug af din ret efter Brexit. Det kan f.eks. være, hvis du først efter skæringsdatoen opdager, at en vare, du har købt af en britisk forhandler, var fejlbehæftet.

Hvad sker der med mine rettigheder, hvis jeg køber en vare efter Brexit?

Hvis du køber en vare efter Brexit, er du som udgangspunkt ikke dækket af EU-reglerne om fortrydelsesret på nettet og reklamationsret. Her vil det være de britiske regler, som er gældende.  

Meget er derfor endnu usikkert. Det kan dog som udgangspunkt blive sværere at komme igennem med dit krav over for en forhandler, som du er uenig med, f.eks. ved en tvist om, hvem der har ansvaret for en fejl på varen. Der er endnu ikke sikkerhed for at de klagemuligheder, der findes inden for EU, vil blive ført videre i Storbritannien.

Fortrydelsesret efter Brexit

Ved online køb har du en fortrydelsesret på minimum 14 dage (medmindre produktet er skræddersyet til dig). Da fortrydelsesretten på minimum 14 dage er indskrevet i britisk lov, vil dette stadig gælde, hvis du køber en vare i en britisk netbutik efter Brexit. Det står dog den britiske regering frit for at ændre reglerne, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale.

Reklamationsret efter Brexit:

Efter Brexit er du ikke længere sikret de minimum to års reklamationsret. Det betyder dog ikke, at du har færre rettigheder. For eksempel er reklamationsretten i Storbritannien i øjeblikket længere end de to år. I England, Wales og Nordirland er reklamationsretten seks år, og i Skotland er den fem år. Det gælder både for nye varer og brugte varer. Den britiske regering kan dog frit ændre dette.

Told og afgifter

Hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale, vil der være samme regler om told og afgifter som ved køb i andre lande uden for EU. Det betyder, at du skal betale told og afgifter, hvis du køber varer for over et bestemt beløb.

Der er forskel på, hvornår du skal betale told og afgifter, alt efter om du handler i en fysisk butik eller på nettet. Du kan læse mere om told og afgifter ved internethandel uden for EU her på Toldstyrelsens hjemmeside. 

Køb i britiske butikker efter Brexit

Hvad sker der med mine rettigheder, hvis jeg køber en vare inden Brexit?

Hvis du har købt en vare inden Brexit, vil du som udgangspunkt være dækket af EU-reglerne – også selvom du først gør brug af din ret efter Brexit. Det kan f.eks. være, hvis du først efter skæringsdatoen opdager, at en vare, du har købt af en britisk forhandler, var fejlbehæftet.

Hvad sker der med mine rettigheder, hvis jeg køber en vare efter Brexit?

Hvis du køber en vare efter Brexit, er du som udgangspunkt ikke dækket af EU-reglerne for reklamationsret. 

Meget er derfor endnu usikkert. Det kan dog som udgangspunkt blive sværere at komme igennem med dit krav over for en forhandler, som du er uenig med, f.eks. ved en tvist om, hvem der har ansvaret for en fejl på varen. Der er endnu ikke sikkerhed for at de klagemuligheder, der findes inden for EU, vil blive ført videre i Storbritannien.

Reklamationsret efter Brexit:

Efter Brexit er du ikke længere sikret de minimum to års reklamationsret. Det betyder dog ikke, at du har færre rettigheder. For eksempel er reklamationsretten i Storbritannien i øjeblikket længere end de to år. I England, Wales og Nordirland er reklamationsretten seks år, og i Skotland er den fem år. Det gælder både for nye varer og brugte varer. Den britiske regering kan dog frit ændre dette.

Fortrydelsesret:

Ved køb i butikker er der ikke noget krav om fortrydelsesret, men mange butikker tilbyder alligevel 14 dage. Somme tider kan du se det på kvitteringen, andre gange på butikkens hjemmeside – men det er altid en god idé at spørge, inden du køber varen.

Told og afgifter

Hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale, vil der være samme regler om told og afgifter som ved køb i andre lande uden for EU. Det betyder, at du skal betale told og afgifter, hvis du køber varer for over et bestemt beløb.

Der er forskel på, hvornår du skal betale told og afgifter alt efter om du handler i en fysisk butik eller på nettet. Du kan læse mere om told og afgifter når du handler på rejser uden for EU her på Toldstyrelsens hjemmeside.

Er du stadig i tvivl om, hvad Brexit vil betyde for dig? 

Hvis du har et konkret forbrugerspørgsmål om Brexit, kan du stille det inde på Forbruger Europas "Få svar"-side om Brexit

Du kan også læse de ofte stillede spørgsmål om Brexit på offentlige forbrugerportal, forbrug.dk. 

Oprettet: 14. december 2018
Nethandel EU

Kunne du bruge siden?


For at se denne funktion, skal du først acceptere cookies.