Borgerdialog om EU-forslag: En ny aftale for forbrugerne

Torsdag den 31. maj afholdt Kommissionen, i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et borgerdialogmøde om EU-Kommissionens forslag fra starten af april, ”En ny aftale for forbrugerne”. Her fik danske civilsamfunds- og interesseorganisationer mulighed for at stille spørgsmål og præsentere deres syn på Kommissionens udspil.

Europa-Huset på Gothersgade, som huser Kommissionens og Parlamentets repræsentation i Danmark, fik besøg af Francisco Fonseca Morillo, som er Deputy Director General i Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere. Han kom for at fortælle om den nye aftale for forbrugere, som Kommissionen har foreslået, samt svare på afklarende spørgsmål og høre kommentarer til forslaget fra danske samfundsaktører.

Med en titel som bringer tankerne hen på den tidligere amerikanske præsident Franklin D. Roosevelts økonomiske og sociale reformprogram i 30’erne, The New Deal, lægger Kommissionen nu op til at EU’s forbrugerpolitik skal gennem en større reform. Det sker efter en omfattende undersøgelse af de eksisterende regler, som Kommissionen har stået for.

Repræsentanter fra bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark var til stede.

Oplæg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, lagde ud med et oplæg om regeringens nye Forbrugerpolitiske Strategi, "Forbruger i en digital verden". Den lægger bl.a. vægt på en mere evidensbaseret tilgang til udvikling af forbrugerpolitik og kommer med 24 konkrete initiativer, som skal gøre det nemmere at være forbruger i en digital verden.

Flemming Steen Nielsen og Andreas Maaløe Jespersen fra det Forbrugerpolitiske Center (FORCE) i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Forbruger Europa også er en del af, holdt derefter oplæg om deres arbejde med at gennemgå al den eksisterende, danske forbrugerlovgivning og den nyeste adfærdsforskning på forbrugerområdet.

Francisco Fonseca Morillo fortalte dernæst om Kommissionens udspil og arbejdet bag. Herefter fik repræsentanter for virksomheder og forbrugere mulighed for at stille spørgsmål og kommentere. Det blev til en livlig debat, særligt angående to elementer.

Det danske krav om økonomisk tab

Det første, som var oppe til debat, var forbrugernes mulighed for at få erstatning uden at have lidt et økonomisk tab eller hæve et køb med mindre varen lider af en væsentlig mangel. . Ifølge dansk lov er det et krav for at en forbruger kan få erstatning, at der er lidt et økonomisk tab, ligesom en mangel skal være væsentlig, før et køb kan hæves.. Her var både Lars Frolov-Hammer, seniorchefkonsulent hos Dansk Industri, og Bo Dalsgaard, chefkonsulent hos Dansk Erhverv, på banen.

”Er det intentionen at medlemslandene må opretholde reglerne angående krav til økonomisk tab og at der er lidt væsentlig mangel før man kan få erstatning eller hæve købet?” spurgte Lars Frolov-Hammer fra Dansk Industri.

Bo Dalsgaard stemte i og kommenterede derudover på bødeniveauet i forslaget, som ifølge Dansk Erhverv er for højt: ”Vi risikerer at butikkerne vælger at give pengene tilbage uden at der egentlig er en sag fordi alternativet er for dyrt”.

Francisco Fonseca Morillo bekræftede at medlemslandende kan opretholde kravet om, at forbrugeren skal have lidt et økonomisk tab, men med et forbehold: ”Med forbehold for, at det ikke bliver for forskellige regler til, at det sikrer ens rettigheder og skaber to forskellige juridiske processer for forbrugerne.”

Kollektive søgsmål: Hvem kan føre sag?

Det andet element, der særligt blev spurgt ind til, var forbrugernes nye muligheder for at anlægge kollektive søgsmål.
Her gik spørgsmålene fra Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk blandt andet på, hvem der anses som ”qualified entities”, som kan føre sager på vegne af en gruppe forbrugere i kollektive søgsmål. Begge parter mente, at det ville være hensigtsmæssigt at inkludere Forbrugerombudsmanden, og spurgte ind til, om det var tilfældet.

Hertil svarede Francisco Fonseca Morillo at det vil være op til de nationale myndigheder at beslutte, hvem der er ”qualified entities”, blot disse levede op til kravene om uafhængighed m.v. i direktivforslaget.

Derudover sagde han, at det er de nationale myndigheder som i visse situationer kan uddele indtægten fra bøden, som kommer ud af en vunden retssag, og at indtægter skal gå til forbrugerbeskyttende formål: ”Det er ikke ligesom class actions systemet [som man har i USA, hvor advokatkontorer kan tjene penge på at køre sagerne, red.], og der er klare regler.”

Om aftalen: Hvad indebærer forslaget?

"I en globaliseret verden, hvor store virksomheder har en enorm fordel i forhold til enkelte forbrugere, er det nødvendigt at skabe lige vilkår mellem dem,” udtaler Vĕra Jourová, som er kommissær for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder, blandt andet.

Ifølge Kommissionens pressemeddelelse er der fem elementer i aftalen:

1. Styrkelse af forbrugerrettighederne på nettet

Øget gennemsigtighed på onlinemarkedspladser:

Når forbrugere køber fra en onlinemarkedsplads, skal de tydeligt have at vide, om de køber varer eller tjenesteydelser fra en erhvervsdrivende eller en privatperson, og om de er beskyttet af forbrugerrettighederne, hvis noget går galt. Det har nemlig stor betydning for dine rettigheder som forbruger, om du køber af en virksomhed eller en anden privatperson. Læs mere om forskellen her.

Øget gennemsigtighed med hensyn til søgeresultater på onlineplatforme:

Når forbrugere foretager søgninger online, skal de tydeligt have at vide, hvis en erhvervsdrivende har betalt for at dukke op blandt resultaterne. Ydermere skal onlinemarkedspladser oplyse forbrugerne om de vigtigste parametre, der bruges til at fastlægge resultaternes rækkefølge.

Nye forbrugerrettigheder vedrørende "gratis" digitale tjenester:

Når forbrugere betaler for en digital tjeneste, har de visse informationsrettigheder og 14 dage til at annullere deres kontrakt (fortrydelsesret). Du kan læse mere om fortrydelsesret ved køb på nettet her. Med de nye aftalebetingelser for forbrugere udvides disse rettigheder til "gratis" digitale tjenester, som forbrugerne giver deres personoplysninger til, men ikke betaler penge til. Dette vil typisk gælde cloudlagringstjenester, sociale medier eller e-mailkonti.

2. Forbrugerne får de rette redskaber til at håndhæve deres rettigheder og opnå erstatning

Repræsentative søgsmål på europæisk facon

Med de nye aftalebetingelser for forbrugere vil det være muligt for en kvalificeret enhed, f.eks. en forbrugerorganisation, at klage og søge kompensation, eller kræve, at varen erstattes eller repareres, på vegne af en gruppe forbrugere, der har lidt skade på grund af ulovlig handelspraksis.

3. Effektive sanktioner for overtrædelser af EU's forbrugerlovgivning

I henhold til forslaget vil de nationale forbrugermyndigheder på koordineret vis kunne pålægge sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning I tilfælde af udbredte overtrædelser, dvs. ulovlige praksisser, der berører mindst tre EU-medlemsstater, eller udbredte overtrædelser med EU-dimension, dvs. praksisser, der skader forbrugere i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, der tilsammen tegner sig for mindst to tredjedele af EU’s befolkning, , vil bøden kunne være på op til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i hver pågældende medlemsstat.

4. Håndtering af forbrugerprodukter af to forskellige kvaliteter

Som opfølgning på Kommissionens retningslinjer fra september 2017 ajourføres direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at præcisere, at nationale myndigheder kan vurdere og gribe ind over for vildledende handelspraksis i forbindelse med produkter, der markedsføres som identiske i flere EU-lande, hvis de har betydeligt anderledes indhold eller egenskaber.

5. Bedre forhold for virksomheder

Med de foreslåede regler i slipper virksomheder for unødvendige byrder, bl.a. visse forpligtelser vedrørende forbrugeres fortrydelsesret. F.eks. vil forbrugere ikke længere kunne returnere produkter, der allerede er blevet brugt, frem for blot afprøvet, og erhvervsdrivende vil ikke længere skulle betale forbrugere tilbage, før de faktisk modtager de returnerede varer.

Næste skridt i den politiske proces

Forslaget er ikke en realitet endnu og meget kan nå at ske på vejen gennem Parlamentet og Rådet, som er medlovgivere.
I den kommende tid bliver der afholdt borgerdialoger i medlemslandene, og det er hensigten at afholde et møde mellem alle medlemslandene den 28. november i Bruxelles, som opfølgning på samtlige borgerdialogerne.

Mand med iPad

Ved at klikke på "Tilmeld" giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbreve/pressemeddelelser 
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og opsige dit abonnement

Du kan læse mere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens privatlivspolitik

PRESSEKONTAKT

Ditte Juul Reder

Telefon 4171 5075

djr@forbrugereuropa.dk

Kunne du bruge siden?