Skip navigation

Alle hverdage fra 13-15 kan du få gratis hjælp og gode råd af vores jurister på chat eller hotline (tlf. 4171 5200).

Du skal acceptere cookies for at kunne bruge chatten. Se vores øvrige kontaktoplysninger her.

Kend dine rettigheder som handicappet flyrejsende

28. november 2016 - Sidst opdateret: 13. april 2021

Den 3. december er det International dag for personer med handicap. Derfor sætter Forbruger Europa netværket fokus på de EU-regler, der sikrer rettigheder for handicappede og bevægelseshæmmede flyrejsende.

Handicappede og bevægelseshæmmede rejsende er beskyttet mod forskelsbehandling af EU-regler. Det betyder, at man har samme ret til at kunne rejse uden yderligere problemer eller omkostninger.

Flyselskaber skal tilbyde at transportere en førerhund og indchecke hjælpemidler, fx kørestol, uden merpris. I lufthavnen skal handicappede assisteres hele vejen ud til flyet. Den flyrejsende skal hjælpes under mellemlandinger på flyrejsen, så man når sit forbindelsesfly, fx med bus eller taxa. Hvis det er nødvendigt, skal man også assisteres med bagagen.

Flyrejsende med behov for assistance skal informere flyselskabet om behovet for hjælp mindst 48 timer inden flyafgangen. Hvis lufthavnen ikke sørger for den nødvendige hjælp, skal den rejsende kontakte lufthavnens administration. Flyselskabet er ansvarligt for at assistere under flyvningen samt med indtjekning af bagage og hjælpemidler.

Rettigheder for handicappede og bevægelseshæmmede rejsende gælder i alle lufthavne og flyselskaber, der er registreret i EU, Norge eller Island. Forbruger Europa kan vejlede og hjælpe dig, hvis det ikke er lykkedes at finde en løsning med flyselskab eller lufthavn.

Læs mere om passagerrettigheder i EU

Flyrejse
Færge og skib
Togrejser
Busrejser

Hvem er Forbruger Europa?

Forbruger Europa er det danske kontor i et europæisk netværk, der vejleder forbrugerne om deres rettigheder og hjælper med klager mod en sælger i et andet EU-land. Forbruger Europa er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kvinde kigger på tablet

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig og derved trække dit samtykke tilbage.
Se Forbruger Europas persondatapolitik.

 

PRESSEKONTAKT

Troels Leth

Telefon 4171 5316

leth@forbrugereuropa.dk

KUNNE DU BRUGE SIDEN?