Skip navigation

Unge forbrugere løber ofte en risiko ved udenlandsk nethandel

08. september 2015

De danske unge handler gerne i udenlandske netbutikker. Kun et mindretal er dog opmærksomme på, at de sikres bedre rettigheder, hvis de handler inden for EU's grænser.

De danske unge er pionerer, når det kommer til køb i udenlandske netbutikker.  Godt 2 ud af 3 unge handler i europæiske netbutikker, og næsten halvdelen af de unge har ligeledes handlet i netbutikker uden for Europa i fx USA og Kina.

For godt hver femte unge spiller det slet ingen rolle, hvor netbutikken er etableret. Mens 1 ud af 3 foretrækker at handle i europæiske netbutikker. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.*

Det har imidlertid betydning for deres rettigheder, om de handler i en netbutik, der er etableret uden for EU eller inden for EU.

EU giver bedre beskyttelse

Man er bedre beskyttet, når man handler inden for EU, i Island eller Norge. Her sikrer regler:

Lars Arent, leder af Forbruger Europas danske kontor, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger:

"EU’s forbrugerbeskyttelse gælder normalt også, når du køber varer i netbutikker etableret uden for EU, hvis netbutikken sælger til forbrugere i EU. Men du bør være opmærksom på, at det i praksis kan være svært at gøre dine rettigheder gældende over for forhandlere, der befinder sig uden for EU."

GRAFIK: Kort over EU 

Tjek sælgerens land

Undersøgelsen blandt de unge danskere viser, at 29 % har oplevet at handle i en netbutik, de troede var dansk, men som de opdagede, lå i et andet land.

"Du bør altid undersøge, hvor sælgeren er registreret. En internetadresse, der slutter på fx .eu eller .dk, garanterer ikke, at sælgeren er etableret og registreret i EU. Du kan finde oplysninger om sælgeren ved at søge på Google eller Whois," forklarer Lars Arent.

Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, sætter i den kommende tid fokus på unge forbrugere.

TEMA: Børn og unge

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 443 CAWI-interview med danskere i alderen 15-19 år, i perioden 8. maj – 7. juni 2015.

Hvad er Forbruger Europa?

Forbruger Europa er et europæisk netværk, der vejleder forbrugerne om deres rettigheder og hjælper, når der opstår et problem med en sælger i et andet EU-land.  Vejledningen er gratis. Der er et Forbruger Europa kontor i hvert EU-land samt i Norge og Island. 

Forbruger Europa i Danmark er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sidst opdateret: 09. september 2015

Ved at klikke på "Tilmeld" giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbreve. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og opsige dit abonnement.

Du kan læse mere i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens privatlivspolitik

PRESSEKONTAKT

Ditte Juul Reder

Telefon 4171 5075

djr@forbrugereuropa.dk

Kunne du bruge siden?