Skip navigation

Storstrejke rammer Finnair

17. september 2015

Fredag den 18. september vil Finland blive ramt af omfattende strejker i transportsektoren. Finnair forventer alvorlige følger for flypassagererne.

Adskillige fagforeninger har opfordret til arbejdsnedlæggelse og omfattende massedemonstration i Helsinki grundet den finske regerings varslede sparepolitik. 

Finnair er allerede forberedt på det værst tænkelige og anmoder alle rejsende om at ombooke deres billet, hvis de skal rejse med selskabet den 17., 18. eller 19. september.

Det er både kabinepersonale, flyveledere og ground-handling personale, som er medlemmer af diverse fagforbund, der vil nedlægge deres arbejde, hvilket primært vil ramme Finnair-flyvninger.

Det er svært at sige i hvilket omfang arbejdsnedlæggelsen vil påvirke lufthavnstrafikken, men det skal forventes, at effekterne i den finske transportsektor bliver ganske alvorlige, lyder meldingen fra Finnair.

Onsdag aften havde Finnair foreløbigt aflyst 16 indenrigsflyvninger i løbet af fredagen.

 

Sidst opdateret: 17. september 2015

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig og derved trække dit samtykke tilbage.
Se Forbruger Europas persondatapolitik.

 

PRESSEKONTAKT

Ditte Juul Reder

Telefon 4171 5075

djr@forbrugereuropa.dk

Kunne du bruge siden?