Artikel -


EUROPE DIRECT er en europæisk informationstjeneste oprettet af EU-Kommissionen. Tjenesten kan hjælpe dig med at få besvaret dine spørgsmål om EU. Den tilbyder oplysninger om alle typer emner vedrørende EU, herunder dine rettigheder og muligheder som EU-borger, og hvordan du kan udnytte dem.

EUROPE DIRECT kan give direkte svar på generelle spørgsmål, og hvis du har mere detaljerede spørgsmål, henvise dig til den bedste informationskilde på EU-plan eller på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Hvilke oplysninger kan EUROPE DIRECT tilbyde dig

EUROPE DIRECT tager imod henvendelser fra alle, der har et spørgsmål om EU og kan give dig generel information om bl.a.:

  • EU-politikker. 
  • Hvordan du for eksempel får opholdstilladelse. 
  • Hvordan du klager over farlige produkter. 
  • Hvordan du får dine eksamensbeviser godkendt.

Herudover kan du gratis få tilsendt flere EU-publikationer med posten.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at EUROPE DIRECT ikke behandler klagesager eller sager vedrørende krav om erstatning. Derimod kan de oplyse dig om, hvilke relevante organisationer, som kan behandle din sag.

Hvordan bruger du EUROPE DIRECT

Har du spørgsmål om EU, kan du enten ringe til EUROPE DIRECT, sende en e-mail eller benytte en online assistent.

Det er gratis at kontakte EUROPE DIRECT, og du kan henvende dig på et hvilket som helst af de 23 officielle EU-sprog. I langt de fleste tilfælde kan EUROPE DIRECT svare dig med det samme eller i løbet af få dage. Du får svar på det officielle EU-sprog, du ønsker.

Du betaler ikke for at få information hos EUROPE DIRECT.

Kontaktoplysninger til EUROPE DIRECT

I Danmark er der syv EUROPE DIRECT kontorer. Du kan læse mere om EUROPE DIRECT på netværkets hjemmeside samt finde dit nærmeste EUROPE DIRECT kontor

Oprettet: 20. januar 2010

Kunne du bruge siden?