Køb af varer og ydelser

Find oplysninger om dine rettigheder, fx fortrydelsesret, når du køber varer og ydelser i andre EU-lande.

Har du spørgsmål angående dine køb?

Ring til vores hotline på 4171 5200 eller chat med os alle hverdage fra 13-15

Du kan også sende en besked til vores juridiske team - du får svar inden for tre arbejdsdage. 

Ofte stillede spørgsmål

Forbruger Europa har fået flere henvendelser fra forbrugere, der får uventede opkrævninger fra Norwegian Lab. Mange oplever, at virksomheden er svær at komme i kontakt med, og flere fortæller, at de bliver truet med inkasso over betaling for en abonnementsordning, de ikke var klar over, da de udfyldte deres oplysninger på virksomhedens hjemmeside.

Vi råder dig til, at du lader være med at betale, hvis du bliver opkrævet af Norwegian Lab, hvis ikke du blev gjort tydeligt opmærksom på betalingen og accepterede beløbet, da du besøgte hjemmesiden.

Modtager du efterfølgende et brev om inkasso, bør du protestere, hvis du er uenig. Virksomheden har herefter pligt til at dokumentere, at der er indgået en gyldig aftale, hvor du kendte og accepterede betingelserne.

Forbruger Europa har modtaget flere henvendelser om opkrævninger fra fx vurderebil.dk. Oplevelsen er, at virksomheden er svær at komme i kontakt med, og flere forbrugere oplyser, at de bliver truet med inkasso over et beløb, der ikke  tydeligt er fremgået ved udfyldelse af oplysninger på virksomhedens hjemmeside. 

Vi anbefaler, at du lader være med at betale et beløb, du bliver opkrævet af vurderebil.dk, hvis ikke du blev gjort tydeligt opmærksom på betalingen og accepterede beløbet, da du besøgte hjemmesiden.

Modtager du efterfølgende et brev om inkasso, bør du protestere mod beløbet, hvis du er uenig i dette. Virksomheden har herefter pligt til at dokumentere, at der er indgået en gyldig aftale.

Reglerne er sådan, at du som forbruger klart og tydeligt skal oplyses om prisen ved indgåelse af en købsaftale. Bliver du derfor opkrævet et beløb, som ikke tydeligt har fremgået ved købet, kan du protestere mod kravet.

Ikke alle hjemmesider er, hvad de udgiver sig for at være. Nogle hjemmesider er oprettet med det formål at lokke forbrugerne til at betale for varer, de aldrig modtager. Andre hjemmesider lokker forbrugeren til fx at oplyse bankkonto- eller kreditkort oplysninger, som en hacker derefter kan bruge til at overføre penge fra din konto eller købe varer for dine penge.

Tjek sælgerens baggrund

Undersøg altid en netbutik, som du ikke kender inden et køb. Selvom der er dansk tekst på hjemmesiden, eller den har et .dk-domænenavn, kan det sagtens være en svindelhjemmeside, der er lokaliseret i fx Kina. Det betyder, at du ikke vil være omfattet af EU's regler for forbrugerbeskyttelse, hvis du køber varer på hjemmesiden.

Netbutikker har pligt til at give en række informationer på hjemmesiden, som du bør tjekke, inden du handler. Det er fx oplysninger om varerne, reklamationsret og fortrydelsesret, kontaktinformationer og procedure ved klager.

Hvis disse oplysninger ikke fremgår på sælgers hjemmeside, så har sælger måske noget at skjule, og du bør overveje at handle et andet sted.

Gode råd før du køber på nettet

  • Tjek sælgers identitet, kontaktoplysninger og adresse
  • Tjek om du kan finde oplysninger om en vares vigtigste egenskaber
  • Find oplysninger om sælger ved at søge på Google eller andre steder
  • Undersøg priser, gebyrer og mulige ekstraudgifter
  • Tjek sælgers salgs- og leveringsbetingelser og evt. aftalens varighed
  • Tjek, om der er fortrydelsesret og hvilke vilkår, der gælder
  • Tjek, om du kan betale med betalingskort, fx VISA/Dankort?

Når du har indgået aftalen med sælger, skal du have en bekræftelse af aftalen på e–mail.

Køber du alkohol, batterier, chokolade, lakrids, kaffe, te, mandler og tobaksvarer på nettet hos en sælger i fx Tyskland, skal du betale punktafgifter. Prisen på dine varer bliver dermed højere end den, der står på sælgers hjemmeside.

SKATs hjemmeside kan du finde reglerne for, hvordan du oplyser SKAT om dine indkøb. Du finder også en oversigt over de varer, der er belagt med punktafgifter.

Du skal ikke betale for varer, som du ikke har bestilt. Det er dog ikke nok at undlade at hente varen. Du skal gøre sælgeren opmærksom på, at du ikke har bestilt varen.

Modtager du en pakke, som du ikke har bestilt, skal du hurtigst muligt meddele afsenderen, at du ved en fejl har modtaget den pågældende vare, og at den kan afhentes på din bopæl. Det er en god idé at kontakte afsenderen skriftligt, så du senere kan bevise, at du har klaget. Hvis afsenderen fastholder, at du har bestilt varen, må afsenderen dokumentere det.

Læs mere om uønskede varer og skjulte abonnementer på forbrugereuropa.dk.

Tjekliste

  • Send ikke bare pakken retur
  • Send en mail til afsenderen og fortæl, at du har modtaget en pakke, du ikke har bestilt. Hvis du skal udfylde en kontaktformular på hjemmesiden, så tag et skærmprint, inden du trykker send, så du kan dokumentere din henvendelse
  • Hvis afsenderen fastholder, at du selv har bestilt pakken, så skal du forlange dokumentation
  • Hvis du ikke har bestilt pakken, og afsenderen skriftligt oplyser, at denne ikke vil afhente pakken, så må du gøre med den, hvad du vil.

Reklamationsret er din lovbestemte rettighed, mens garanti er en ekstra service, som sælgeren eller producenten kan tilbyde. Garantien giver bedre vilkår end de rettigheder, du allerede har i reklamationsretten.

Reklamationsretten gælder, når du køber varer fra en sælger i EU, Norge og Island. Den giver dig nogle rettigheder over for sælgeren, hvis der er fejl eller mangel ved varen, som du ikke selv er skyld i.

Reklamationsretten gælder i minimum to år fra varen er leveret. I nogle lande er fristen længere. Uanset fristens længde, kan en sælger aldrig fratage dig retten til at klage i minimum to år.

Ved reklamationsret er det i udgangspunktet forbrugeren, der skal bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Dog vil man de første 12 måneder formode, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Hvis du først opdager fejlen 12 måneder efter modtagelsen, er det dig, som skal bevise, at der er tale om en fejl, som var til stede, da du købte varen, og som sælger dermed er ansvarlig for.

En garanti er frivillig. Garantigiveren – sælgeren eller producenten – kan derfor også selv bestemme, hvad en garanti indbefatter. Garantien erstatter ikke din reklamationsret, men den er et supplement, der skal stille dig bedre end din lovbestemte ret.

Hvis du opdager en fejl ved varen, som du mener, at sælgeren er ansvarlig for, skal du altid kontakte sælgeren og klage over fejlen, uanset om fejlen er omfattet af en garanti. Det er vigtigt, at du klager hurtigst mulig, når du har konstateret fejlen.

Tjekliste

  • Gem altid både købskvittering og garantibevis
  • Kontakt altid sælgeren, hvis varen har en fejl, som du mener, at sælgeren er ansvarlig for. Hvis du skal bruge en klageformular på hjemmesiden, så tag et skærmprint, inden du trykker send, så du kan dokumentere din reklamation.

Sælgeren må ikke hæve flere penge, end I har aftalt i forbindelse med købet. Inden du accepterer købet, skal sælgeren oplyse den fulde pris inklusive moms, forsendelse samt gebyrer. Gem dokumentation for den pris, I har aftalt.

Hvis du har brugt dit betalingskort til et køb på nettet, og sælgeren har hævet et større beløb, end du har givet tilladelse til, er du beskyttet af loven om betalingstjenester. Det betyder, at du kan kontakte din bank og bede om at få tilbageført det beløb, som du ikke har givet sælgeren tilladelse til at hæve.

Før du kontakter din bank, skal du forsøge at få sælgeren til at tilbagebetale beløbet. Er det ikke muligt at finde en løsning med sælgeren, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din bank.

Der er frister for at gøre indsigelse om tilbageførsel af betaling. Indsigelsesfristen fastsættes af den pågældende kortudbyder. For Dankort gælder det, at hvis du gør indsigelse snarest muligt fx inden for 14 dage efter, at beløbet er trukket på dit kort, kan du være sikker på, at din indsigelse er rettidig.

Sådan gør du:

  • Kontakt banken hurtigst muligt efter du er klar over, at sælgeren ikke vil tilbageføre beløbet
  • Hvis banken afviser dig, kan du klage til Det finansielle ankenævn
  • Læs mere om indsigelsesmuligheder ved betaling med betalingskort på Finans Danmarks hjemmeside.

Når du bestiller varer på nettet, skal sælgeren ifølge forbrugerbeskyttelsesreglerne levere inden 30 dage, medmindre I har aftalt andet. Har sælgeren oplyst en anden leveringstid ved købet, fx leveringstid 5 hverdage, så er det den frist, der gælder.

Visse varegrupper er undtaget leveringsfristen på 30 dage, fx køb af fødevarer og dagligvarer.

Hvis sælgeren ikke har sendt varen, så du modtager den inden leveringsfristen udløber, så skal du rykke sælgeren og eventuelt aftale en ny frist. Hvis sælgeren derefter ikke opfylder aftalen inden for fristen, så kan du hæve købet og få dine penge igen.

Hvis du vælger at hæve købet, skal du informere sælgeren skriftligt om dette – men vent ikke for længe. Sælgeren skal hurtigst muligt tilbagebetale dine penge, når denne modtager dit krav om tilbagebetaling.

Bemærk, at du ikke skal oplyse kontonummer til en sælger, når du vil have tilbagebetalt dine penge. Du skal oplyse følgende til sælger:

  • Navnet på din bank
  • Kontohavers fulde navn
  • IBAN-nummeret og BIC-nummeret. (Du finder numrene din netbank eller på et kontoudtog)

Når du har fundet en hjemmeside, du vil handle hos, skal du tjekke at hjemmesideadressen begynder med ”https://” og at der vises et ”hængelås” ikon foran adressen. Gør der det, kan du gå ud fra, at du trygt kan indtaste dine kortoplysninger ved betaling.

Når du vil handle på en hjemmeside, bør det fremgå af hjemmesiden, hvilke betalingsmuligheder den tilbyder. Oplysningerne skal være tilgængelige, inden du accepterer et køb.

Betalingskort er normalt den sikreste metode

Det er normalt sikrest at betale med et betalingskort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. På den måde bliver dine personlige oplysninger beskyttet mod misbrug.

Når du har betalt med betalingskort, kan din kortudsteder hjælpe dig og tilbageføre pengene til din konto. Du kan i mange tilfælde få dine penge tilbage gennem din kortudsteder, hvis fx:

  • Sælger hæver et højere beløb end I har aftalt
  • Sælger ikke har leveret din vare
  • Du har udnyttet din fortrydelsesret, før varen er leveret.

Banken kan dog kun tilbagebetale dine penge, hvis du har klaget skriftligt til sælgeren først, og hvis du ikke har ventet længe med at sende klagen.

Hvis du er i tvivl om, at din kortudsteder kan hjælpe med at tilbageføre penge i dit konkrete tilfælde, så kontakt altid kortudstederen for at få en afklaring.

Hvis du vælger at betale med bankoverførsel forud for levering, kan banken ikke hjælpe dig med at trække pengene retur, og det kan være svært at få dine penge tilbage, hvis sælgeren ikke indvilliger.

Hvis du har penge til gode hos en sælger i et andet EU-land, og det trækker ud med at få pengene, er det ikke sikkert at det skyldes ond vilje fra sælgeren.

EU-landene har forskellige banksystemer og det betyder, at sælgeren ikke kan bruge dit konto- og registreringsnummer, kortnummer eller mobilbetaling. 

Du skal eventuelt oplyse følgende til sælger:

  • Navnet på din bank
  • Kontohavers fulde navn
  • IBAN-nummeret og BIC-nummeret.

Undlad at oplyse dit konto- og registreringsnummer eller andre numre, fordi de kan forvirre mere end de gavner.

Hvad er IBAN og BIC?

IBAN står for International Banking Account Number. Det er den internationale måde at skrive et kontonummer på. IBAN-nummeret er på 18 cifre og starter i Danmark altid med DK.

BIC står for Bank Identifier Code. BIC-kodens længde er på 8 eller 11 tegn. De første 6 tegn altid er bogstaver, mens resten både kan være bogstaver og/eller tal. Koden kaldes også visse steder SWIFT, der er den tidligere betegnelse.

Du kan fx finde dit IBAN-nummer og BIC-nummer i din netbank eller på et kontoudtog. Du kan også kontakte din bank og bede dem oplyse det eller udlevere det til dig.

Hos Forbruger Europa kan du få gratis hjælp til din klage, hvis sælgeren ikke vil refundere beløbet.

Er du i tvivl om, hvor en netbutik ligger, kan du undersøge, i hvilket land sælgeren er registreret. En internetadresse, der slutter på ".eu", ".dk" eller ".de” osv., garanterer IKKE, at sælgeren er etableret – og registreret – i EU. Du kan ofte finde oplysninger om sælgeren ved at søge på Google eller Who.is. På cvr.dk kan du se, om en virksomhed er dansk.

Vær opmærksom på, at du skal betale dansk moms ved køb af varer uden for EU. Du kan også opleve, at du skal betale told af køb af varer uden for EU.

Læs mere om reglerne på forbrug.dk eller på skat.dk

Netbutikker uden for EU, som sælger varer eller ydelser til forbrugere EU, er normalt også omfattet af EU-reglerne om forbrugerrettigheder.

Du bør dog være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gøre dine rettigheder gældende over for forhandlere, der befinder sig uden for EU.

Når du vil købe en vare eller tjeneste i EU skal sælgeren inden købet give dig korrekte og forståelige oplysninger om varen/tjenesten på et såkaldt varigt medie, fx i en mail. Du har bl.a. krav på følgende oplysninger:

  • Produktet eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber
  • Forhandlerens navn og fysiske adresse.
  • Forhandlerens e-mailadresse og/eller telefonnummer
  • Den samlede pris (inkl. leveringsomkostninger, skatter og afgifter)
  • Oplysninger om betalings- og leveringsprocedurer
  • Fortrydelsesret
  • Reklamationsret
  • Aftalens varighed (ved abonnement)
  • Tilgængelig eftersalgsservice
  • Hvor og hvordan du kan klage (tvistbilæggelsesordninger)
  • Handelsregisternummer (cvr. nr.).

Aftalevilkårene skal skrives på et klart og forståeligt sprog, og må ikke indeholde urimelige aftalevilkår. Aftalevilkår, der er urimelige ifølge EU's lovgivning, har ingen bindende virkning for forbrugerne.

Som forbruger opnår du udvidede rettigheder, hvis der er oplysninger, som sælgeren ikke giver dig inden et køb på nettet. Hvis sælgeren ikke før købet og på skrift oplyser:

  • Varens fulde pris, så er du ikke forpligtet til at betale eventuelle merudgifter
  • At du har 14 dages fortrydelsesret, så vil fortrydelsesretten først begynde at løbe fra det tidspunkt, sælgeren giver dig oplysningen
  • At du har fortrydelsesret, så vil du kunne fortryde købet i op til 12 måneder og 14 dage efter, du modtog varen
  • At du ved fortrydelse skal betale for returnering af varen, så skal du ikke betale returforsendelsen.

Hvis sælger ikke leverer den vare, du har købt, til den aftalte leveringstid eller inden for 30 dage, har du som udgangspunkt ret til at få dine penge tilbage. Du skal under alle omstændigheder klage skriftligt og hurtigst muligt til sælgeren.

Har du betalt med betalings- eller kreditkort, kan du måske få dine penge tilbage gennem din bank – også kaldet charge back.

Før du kontakter din bank, skal du have forsøgt at få sælgeren til at levere din vare. Er det ikke muligt at finde en løsning med sælgeren, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din bank og beder banken om at trække betalingen tilbage.

Vær opmærksom på, at der ofte er korte frister for at gøre indsigelse om tilbageførsel af betaling. Indsigelsesfristen fastsættes af den pågældende kortudbyder.

Sådan skal du klage