FAQ - spørgsmål og svar om klageportalen

Artikel -


Er du i tvivl om, hvad reglerne betyder for lige netop din virksomhed, eller har du behov for hjælp til at få dem implementeret korrekt? Find svaret her.

?  Jeg sælger ikke til udenlandske forbrugere – skal jeg så stadig linke til klageportalen på min hjemmeside?

!  Ja

 

Hvis man sælger til flere lande i EU – skal man så linke til flere klageinstanser?

Ja, det kan være situationen, hvis man er forpligtet til at anvende klageinstanser i andre EU-lande. Eller hvis man frivilligt ønsker at gøre brug af en klageinstans i et andet EU-land.  Man kan som virksomhed finde informationerne på klageportalen. Her fremgår det også, om virksomheder har pligt til at anvende dem.

 

Når man sælger via en app, skal man så opfylde informationsforpligtelsen?

Ja

 

Skal der linkes til klageportalen i elektronisk nyhedsbreve?

Pligten omfatter ikke nyhedsbreve, der indeholder tilbudsannoncer, hvor forbrugeren skal ind på din hjemmeside.

 

Hvad sker der, hvis jeg som virksomhed afviser at sende en sag videre til en klageinstans? Hvis jeg nu hellere selv vil løse sagen direkte med kunden?

Sagen bliver automatisk afsluttet i portalen, hvis du som virksomhed afviser at pege på den relevante klageinstans. Forbrugeren vil have mulighed for at bede klageportalens nationale kontaktpunkt om hjælp til, hvordan han skal komme videre med sin sag. Som virksomhed kan du også altid trykke på hjælp-knappen for at aktivere klageportalens nationale kontaktpunkt. Du er altid velkommen til at kontakte kunden direkte uden om portalen for at håndtere kundens henvendelse.

 

Skal jeg også linke til klageportalen, når jeg udelukkende sælger til erhvervsdrivende (B2B)?

Nej. Det er kun virksomheder, der sælger til forbrugere, altså B2C, der skal linke til portalen.

 

Jeg har modtaget en mail fra klageportalen om, at der er kommet en klage mod min virksomhed. Hvad skal jeg gøre?

Klik på linket i mailen og opret en profil. Derefter kan du besvare henvendelsen og pege på den klageinstans, som du mener, skal behandle klagen. Hvis du får brug for hjælp i denne proces, er du velkommen til at kontakte Forbruger Europa.

 

Giver jeg automatisk kunden ret, hvis jeg svarer på en henvendelse via klageportalen?

Nej, du får mulighed for at beskrive din side af sagen. Hvis du svarer, betyder det blot, at du ønsker at samarbejde med kunden om at pege på den klageinstans, der skal behandle sagen. Alle klageinstanser behandler sagerne objektivt.

 

Skal jeg som virksomhed oprette en profil på ODR klageportalen?

Det behøver du ikke, men du kan godt oprette dig på forhånd, hvis du vil. På den måde kan du nemmere styre, hvilken mailadresse kunderne bruger til at sende en klage til dig. Du opretter dig ved at klikke på ’Registrer’ i øverste højre hjørne på forsiden af portalen.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Er du i tvivl om, hvad reglerne betyder for lige netop din virksomhed, eller har du behov for hjælp til at få dem implementeret korrekt, er Forbruger Europa det rette sted at henvende sig. 

Sidst opdateret: 06. oktober 2016

Kunne du bruge siden?