Hvad er forskellen på reklamationsret og garanti?

Spørgsmål / Svar

18. juni 2013

Reklamationsret er din lovbestemte rettighed, mens garanti er en ekstra service som sælgeren eller producenten kan tilbyde. Garantien giver bedre vilkår end de rettigheder, du allerede har i reklamationsretten.

Reklamationsret er din lovbestemte rettighed, mens garanti er en ekstra service som sælgeren eller producenten kan tilbyde. Garantien giver bedre vilkår end de rettigheder, du allerede har i reklamationsretten.

Reklamationsretten gælder, når du køber varer fra en sælger i EU, Norge og Island. Den giver dig nogle rettigheder over for sælgeren, hvis der er fejl ved varen, som du ikke selv er skyld i.

Reklamationsretten gælder i minimum to år fra varen er leveret. I nogle lande er fristen længere. Uanset fristens længde, kan en sælger aldrig fratage dig retten til at klage i minimum to år.

En garanti er frivillig. Garantigiveren – sælgeren eller producenten – kan derfor også selv bestemme, hvad en garanti indbefatter. Garantien erstatter ikke din reklamationsret, men den er et supplement, der skal stille dig bedre end din lovbestemte ret.

Hvis du opdager en fejl ved varen, som du mener, at sælgeren er ansvarlig for, skal du altid kontakte sælgeren og klage over fejlen, uanset om fejlen er omfattet af en garanti. Det er vigtigt, at du klager hurtigst mulig, når du har konstateret fejlen. Ved reklamationsret er det i udgangspunktet forbrugeren, der skal bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Dog vil man de første seks måneder formode, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Tjekliste

  • Gem altid både købskvittering og garantibevis
  • Kontakt altid sælgeren, hvis varen har en fejl, som du mener, at sælgeren er ansvarlig for. Hvis du skal bruge en klageformular på hjemmesiden, så tag et skærmprint, inden du trykker send, så du kan dokumentere din reklamation
  • Læs mere om garantier

 

Sidst opdateret: 21. november 2015

Uddybende spørgsmål fra andre brugere:

Spørgsmål

af Alberte d. 31. maj 2016 kl. 21:18

Hej Jeg købte et par sandaler i juli 2014 på en dansk hjemmeside, og fik en kvittering over mail. De gik i stykker i juli 2015, og derfor sendte jeg en mail til dem vedr reklamation. Jeg fik kun svar på nogle af de ting jeg spurgte om, derfor kom jeg væk fra at sende dem, men har stadig mailkorrespondancen vedr reklamationen. Da jeg skrev til dem igen for nogle dage siden, her i maj 2016, ville de ikke tage imod min reklamation da det "næsten var to år siden jeg havde købt dem." Hvad er mine rettigheder ift reklamationsretten her? På forhånd tak Mvh

Svar

af Kristina d. 01. juni 2016 kl. 00:00

79 %

Sælgeren skal undersøge klager inden for reklamationsperioden
Hvis du når at klage til sælger inden udløbet af de to års reklamationsret, har du klaget i tide. Så gør det ikke noget, at det tager længere tid at behandle klagen. Du skal helst følge op på din klage hurtigst muligt, da du kan miste dine rettigheder, hvis du forholder dig passiv for længe i forhold til klagen.

  • Klag til sælger så snart du opdager fejlen
  • Følg op på din klage løbende
  • Hvis du ikke kan finde en løsning med sælger, kan du klage til Center for Klageløsning, da sælger er dansk

Fandt du svaret nyttigt

Spørgsmål

af anne hastrup d. 04. februar 2016 kl. 03:09

Til rette vedkommende Jeg købte for 1 år siden et Daniel Wellington ur over deres officielle hjemmeside (svensk registreret. Desværre er stiften til at indstille tiden med knækket af efter 1 års brug på trods af uret har været brugt til helt almindeligt forbrug og er blevet behandlet med almindelig varsomhed - og ikke blevet udsat for hårde slag/tab. Jeg har haft skriftlig kontakt med hjemmesiden, der ikke ønsker at imødekomme mit ønske om reklamation, da de ifølge deres egen garanti ikke dækker den form for skader. Jeg tænker at I henhold til købeloven, kan de ikke lade behandlingen af min sag afhænge af rammerne i deres egen producentgaranti, men at det er indbefattet af reklamtionsretten? På forhånd tak for hjælpen Med venlig hilsen Anne Hastrup

Svar

af Peter d. 05. februar 2016 kl. 13:32

71 %

Garantien fjerner ikke din reklamationsret

En garanti skal give dig bedre rettigheder end dem, du har efter loven. Garantien kan aldrig erstatte dine lovbestemte forbrugerrettigheder efter fx købeloven. Du vil derfor stadig have mindst to års reklamationsret, hvis der opstår fejl ved varen købt i EU.

  • Du bør først reklamere over for sælger angående manglen ved produktet
  • Vær opmærksom på, at efter 6 måneder fra leveringen af varen, skal du bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Læs mere om garantier  
  • Hvis sælgeren afviser din klage, har du mulighed for at klage til Forbruger Europa

Fandt du svaret nyttigt

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Hvad er forskellen på reklamationsret og garanti?

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmål indenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

Kunne du bruge siden?