Skal jeg betale en bøde for at køre i en miljøzone?

Spørgsmål / Svar

Hver gang du kører ind i en miljøzone i Italien uden tilladelse, så vil du få en bøde.

I flere europæiske byer er der miljøzoner i centrum. Miljøzoner findes eksempelvis i Italien, Tyskland, Belgien og Frankrig, men det er forskelligt, hvordan de bliver administreret. Det er en fordel at orientere sig om miljøzoner hjemmefra, fx på kommunens website, så man ikke bliver overrasket. 

Man kan ikke regne med, at biludlejere vil oplyse om miljøzoner. Det er heller ikke sikkert, at en gps kender en miljøzone, så den kan uforvarende dirigere bilen direkte ind i en miljøzone.

Skilte vil ofte vise, hvor miljøzonen starter og om indkørselsforbuddet er tidsbestemt. Skiltning i byerne er dog ofte på lokalsproget, og skiltene kan variere i udseende.

I Italien kræver det en særlig tilladelse at køre i miljøzoner. Miljøzonen er overvåget med kameraer, der registrerer hver gang en bil kører ind i området. Ejeren af bilen vil herefter få en bøde for hver indtrængen. Hvis bilen er lejet, så vil biludlejeren give dine oplysninger videre til myndighederne og tage et administrationsgebyr for at gøre dette. Der er ingen regler for gebyrets størrelse.

Hvis du er indkvarteret inden for en miljøzone i Italien, så kan du søge tilladelse til at køre i området. Kontakt dit hotel på forhånd for at høre om mulighederne. Personer med handicap skal ligeledes søge om tilladelse til at køre inden for miljøzonen.  

Det italienske Forbruger Europa har lavet en folder om miljøzoner og trafikforseelser i Italien. Der findes bl.a. information om: Biludlejeres håndtering af bøder, skiltning ved miljøzoner, tilladelse til miljøzoner samt klagemuligheder og -frister.

Tjekliste

  • Undersøg hjemmefra, om du kører i byer med miljøzoner
  • Stol ikke på en gps
  • Vær opmærksom på skiltning
  • Søg om tilladelse hjemmefra, hvis du kan have ret til at køre i zonen
  • Bed om dokumentation for bøden
  • Du kan læse om miljøzoner på FDM's hjemmeside 

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Skal jeg betale en bøde for at køre i en miljøzone?

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmål indenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

Kunne du bruge siden?