Skip navigation

Skal jeg betale en opkrævning for kørsel på betalingsveje i EU?

Spørgsmål / Svar

19. juni 2013

Du er forpligtet til at betale, hvis du har kørt på betalingsveje.

Der opkræves afgifter for kørsel på veje og broer flere steder i Europa. Der findes forskellige typer af betalingsanlæg. Nogle steder skal du stoppe ved en vejbom og betale, mens andre blot registrerer bilen automatisk, når den passerer. Her vil regningen blive sendt til bilens ejer efterfølgende.

Har du lejet bilen, vil udlejningsfirmaet ofte modtage regningen i første omgang, og efterfølgende videresende den til dig, da vejafgifter typisk ikke indgår i billejen. Du er derfor forpligtet til at betale for de vejafgifter, der er registreret ud fra bilens færden i din lejeperiode. Biludlejeren vil muligvis også opkræve et administrationsgebyr for at videresende regningen.

Tjekliste

  • Undersøg på forhånd betaling af vejafgifter, der hvor du kører
  • Biludlejeren skal kunne dokumentere sin ret til at hæve penge på dit kreditkort 
Sidst opdateret: 19. juni 2013

Uddybende spørgsmål fra andre brugere:

Spørgsmål

af Nicoline d. 23. maj 2017 kl. 16:34

Vi har også fået en bøde på 132 € for at køre i en miljøzone. Vi fik først bøden med posten næsten et år efter vi havde været i Sienna. Vi vidste ikke at vi ikke måtte køre ind i byen da vi skulle hente nogle varer, der var ikke nogen betalingsopkrævning og vi så ingen skilte der hvor vi kørte. Vi fik heller ingen information fra biludlejer. Så jeg vil anbefale andre ikke at køre ind i de gamle byer, med mindre man er helt sikker på man gerne må og det kan være svært at gennemskue når man kommer som turist. For os havde det i hvert fald været billigere at tage en taxa!

Svar

af Kristina d. 24. maj 2017 kl. 16:20

0 %
Dyr opkrævning kom næsten et år senere

Kære Nicoline

Ja, det kan nemlig være rigtig svært at finde rundt i.

Tak for at dele dine erfaringer og gode råd.

Fandt du svaret nyttigt

Spørgsmål

af Ulla Nielsen d. 08. oktober 2015 kl. 21:13

Vi blev uvarslet opkrævet 50 euros på Madeira da vi afleverede en bil i påsken. Er det ok?

Svar

af Peter d. 09. oktober 2015 kl. 00:00

67 %

Du skal betale for dokumenterede udgifter

Du er selv ansvarlig for at betale eventuelle vejafgifter. Udlejningsfirmaet må altså gerne opkræve pengene, hvis de kan dokumentere, at du har kørt på en betalingsvej i lejeperioden.  Medmindre det fremgår af den lejekontrakt, du har underskrevet, at vejafgifter er inkluderet i lejen, men det er de normalt ikke.

  • Biludlejeren kan trække penge på dit kort, hvis afgiften er inden for det beløb, udlejningsfirmaet reserverede på dit betalingskort, da du betalte billejen.
  • Det bør stå i lejekontrakten, om biludlejningsfirmaet har lov til at hæve beløb på din konto samt hvor meget, fx for vejafgift, bøder og benzin.
  • En undtagelse er, hvis det opkrævede beløb er urimeligt højt, men dette synes ikke at være tilfældet i denne sag.

Læs fem gode råd om billeje

Fandt du svaret nyttigt

Stil et uddybende spørgsmål til emnet: Kørsel på betalingsveje

Læs artiklen og skriv dit uddybende spørgsmål. Skriv så kort, som du kan. Dit spørgsmål bliver vist her på siden.

Når du kontakter Forbruger Europa for at få svar på et spørgsmål, skal du være opmærksom på, at vi registrerer dine oplysninger. Vi opfordrer dig til at læse privatlivspolitikken om dine rettigheder.

For at undgå spam fra robotter, må vi bede dig svare på et enkelt spørgsmål(Skriv svaret med tal):

Vi bestræber os på at svare på dit spørgsmålindenfor 3 hverdage. Du modtager en mail, når der kommer svar.

KUNNE DU BRUGE SIDEN?