Forbruger Europas belgiske søsterkontor, ECC Belgien, har udarbejdet en oversigt over nogle af de vigtigste færdselsregler i EU.
Oversigten indeholder blandt andet
- Krav til advarselsveste i bilen.
- Hastighedsgrænser på motorveje.
- Krav om at køre med lyset tændt i dagtimerne.
- Promillegrænser.
- Betaling af vejafgifter.
- Krav om brug af cykelhjelme.
Særlige regler
I nogle EU-lande skal du have en advarselstrekant, førstehjælpsudstyr og brandslukker med i bilen. Enkelte lande har yderligere krav til bilisterne. For eksempel:
- I Tyskland skal du i nogle byer have et miljømærke siddende på bilen for at du må køre i byerne.
- I Italien er det forbudt at køre i nogle af de historiske dele af byerne. Et brud medfører, at du får en bøde.
- I Italien sker det, at bommene ved betalingsanlæggene åbner, selvom din betaling med kreditkort mislykkes. Hvis du ikke efterfølgende betaler inden 15 dage, får du en bøde, som du måske først modtager hjemme i Danmark et par år senere.
Læs om færdselsreglerne i de andre EU-lande samt Norge og Island.
For yderligere information kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 4171 5098.
Sidst opdateret:
7. februar 2012
Giv din vurdering af denne side