Forbruger Europas belgiske søsterkontor, ECC Belgien, har i samarbejde med de øvrige lande som til sammen udgør Forbruger Europa netværket, (27 EU-lande samt Norge og Island), udarbejdet en oversigt over nogle af de vigtigste regler, som du bør kende til, inden du kører med bilen over landegrænserne.
Oversigten indeholder blandt andet oplysninger om:
- Krav til advarselsveste i bilen.
- Hvilke hastighedsgrænser der gælder på motorvejene.
- Krav om at køre med lyset tændt i dagtimerne.
- Promillegrænser.
- Betaling af vejafgifter.
- Krav om brug af cykelhjelme.
Særlige regler
I nogle EU-lande skal du have en advarselstrekant, førstehjælpsudstyr og brandslukker med i bilen. Enkelte lande har derudover yderligere krav til bilisterne fx
- I Tyskland skal du i nogle byer have et miljømærke siddende på bilen for at du må køre i byerne.
- I Italien er det forbudt at køre i nogle af de historiske dele af byerne. Et brud medfører, at du får en bøde.
- I Italien sker det, at bommene ved betalingsanlæggene åbner, selvom din betaling med kreditkort mislykkes. Hvis du ikke efterfølgende betaler inden 15 dage, får du en bøde, som du måske først modtager hjemme i Danmark et par år senere.
Læs om færdselsreglerne i de andre EU-lande samt Norge og Island.
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Giv din vurdering af denne side