Gå til resume Gå til indhold

EU-Kommissionen lancerer ny hjemmeside om ulovlig markedsføring

Nyhed

Hvordan kan du som forbruger vide, om en bestemt markedsføring er ulovlig eller ej? Det er nu blevet meget nemmere med en ny hjemmeside oprettet af EU-Kommissionen.

Gå til indhold

I slutningen af 2007 trådte der nye fælles regler for ulovlig markedsføring i kraft på EU-plan. Reglerne indeholder bl.a. en sortliste over markedsføringsformer, der er ulovlige i alle EU-lande.

På EU-Kommissionens nye hjemmeside, www.isitfair.eu, kan alle nu, også på dansk, på en let og overskuelig måde få vejledning om, om en bestemt markedsføringspraksis er ulovlig eller ej. På hjemmesiden kan du også teste din viden i en quiz.

Som eksempler på ulovlig markedsføring, der er særligt relevante ved køb på tværs af grænser, kan nævnes:

  • Eftersalgsservice på et andet sprog end det købet blev foretaget på, fx markedsføring og salg på dansk, men eftersalgsservice på engelsk.
  • ”Garantien gælder i hele Europa”, hvor dette ikke er tilfældet.
  • Falske løfter om gevinster på lotterier, man aldrig har deltaget i.

Hvis du som forbruger støder på en ulovlig markedsføring, kan du klage til den danske forbrugerombudsmand, uanset om det er en dansk eller udenlandsk virksomhed, der står bag markedsføringen. Du finder Forbrugerombudsmandens kontaktoplysninger på www.forbrugerombudsmanden.dk.

Sidst opdateret:   19. november 2008
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven