Gå til resume Gå til indhold

Hvis du fortryder en aftale med en rejseklub

Artikel

Her kan du se, hvad du skal gøre, hvis du har fortrudt, at du har underskrevet en aftale med en rejseklub - og måske endda har indbetalt penge til selskabet.

Gå til indhold

Hvis du har fortrudt, at du har indgået en aftale med en rejseklub, så råder vi dig til at gøre følgende:

  1. Læs kontrakten - står der noget om fortrydelsesret?

    Undersøg om kontrakten siger noget om fortrydelsesret og sørg for at fortryde aftalen, inden fristen udløber. Nogle rejseklubber er medlemmer af organisationer, der sætter en standard for bl.a. fortrydelsesret i kontrakterne.

  2. Hvad hvis aftalen er indgået uden for sælgers faste forretningssted?

    Hvis du har skrevet under på aftalen uden for rejseklubbens faste forretningssted, dvs. uden for deres kontor (fx på et hotel, ude i byen eller hjemme hos dig) har du som minimum syv dages fortrydelsesret. Dette følger af EU-regler og er derfor gældende i hele EU.

    De syv dage løber fra den dag, hvor du modtager oplysninger om fortrydelsesretten fra sælgeren. 

  3. Hvad hvis du kun har aftalt fortrydelsesretten mundtligt med sælger?

    Som udgangspunkt er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig. Problemet med de mundtlige aftaler er dog, at de kan være svære at bevise.

    Hvis sælgeren nægter at have indgået en mundtlig aftale med dig, kan du derfor have svært ved at bevise, at en sådan aftale reelt er indgået.

    Selvom du kan få svært ved at bevise, hvad du har aftalt med sælgeren, så er det stadig en god idé at gøre brug af den mundtligt aftalte fortrydelsesret. Det er jo ikke sikkert, at sælgeren vil bestride jeres mundtlige aftale. Se nedenfor, hvordan du bærer dig ad med at fortryde overfor sælgeren.

  4. Hvordan fortryder du over for sælgeren?

    Senest på fortrydelsesrettens sidste dag skal du sende et anbefalet brev til sælgeren, hvor du gør ham opmærksom på, at du har fortrudt medlemskabet af rejseklubben.

    Du skal henvise til den aftalte fortrydelsesret, som den står i aftalen, eller som I mundtligt har aftalt den.

    Du skal i brevet bede sælgeren skriftligt bekræfte, at du ikke længere er medlem af klubben.

    Hvis du har indbetalt penge til sælgeren i forbindelse med, at du underskrev aftalen, skal du bede om at få disse refunderet til din konto. Du skal oplyse sælgeren om dine internationale kontonumre (IBAN og BIC/SWIFT) i brevet. Disse numre fremgår normalt af din kontoudskrift, men kan også oplyses af din bank.

    Rejseklubber i Spanien må ifølge spansk lovgivning ikke tage imod penge fra forbrugerne før fortrydelsesfristen er udløbet.

    HUSK at datere brevet og tage en kopi af det.

    Giv sælgeren en frist på 14 dage til at bekræfte din udmeldelse og overføre pengene til dig. 

  5. Når du har fortrudt.

    Hvis du ikke har betalt penge til sælgeren, må du gå ud fra, at han har modtaget din fortrydelse, og du behøver ikke at foretage dig mere.

    Hvis du modtager rykkere eller lignende fra sælgeren eller fx en advokat eller et inkassofirma efter du har fortrudt, så send en kopi af din fortrydelse til afsenderen af rykkeren. Hvis du fortsat modtager breve, efter du har gjort det, så kontakt Forbruger Europa.

    Hvis du har indbetalt penge til sælgeren, og du ikke har modtaget hverken en bekræftelse eller pengene retur inden for fristen på 14 dage, så kontakt Forbruger Europa, og vi vil hjælpe dig videre med sagen.

    Hvis du ikke har nået at fortryde rettidigt, så kontakt Forbruger Europa.
Oprettet:   22. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.