Gå til resume Gå til indhold

Afbestillingsforsikring

Artikel

Køber du rejsen via et rejsebureau, får du ofte tilbudt en afbestillingsforsikring. Du kan også have købt en årsafbestillingsforsikring hos dit normale forsikringsselskab. Uanset hvor forsikringen er købt, dækker den stort set det samme.

Gå til indhold

Afbestillingsforsikring

En afbestillingsforsikring skal købes ved bestilling af rejsen, medmindre du har en årsafbestillingsforsikring. Begge forsikringer dækker fra købet af rejsen og indtil, du begynder rejsen.

Afbestillingsforsikringen dækker ved dødsfald, samt ved akut alvorlig sygdom eller tilskadekomst, når det medfører indlæggelse på hospital, eller lægeordineret sengeleje hos forsikrede, eller den nærmeste familie. Der er også dækning i tilfælde af indbrud eller brand i din bolig, eller din virksomhed.

Der kan være begrænsninger i dækningen, hvis den person, som er årsag til afbestillingen, er fyldt 75 år.

Årsafbestillingsforsikring

En årsrejseforsikring dækker alene dig og de familiemedlemmer, der bor på samme adresse som dig, dvs. husstanden. Rejser du sammen med andre – fx venner, er det vigtigt, at I kontakter et rejseforsikringsselskab – før I køber rejsen. Så i får afklaret, hvordan I får den rigtige afbestillingsforsikring. Du skal være opmærksom på, at en årsafbestillingsforsikring ofte kun dækker ferierejser inden for den offentlige rejsesygesikrings område, ligesom den kan have en undtagelse om ikke at dække ”kør-selv-rejser”.

Husk også, at årsafbestillingsforsikringer har en max. dækningssum pr. år.

Afbestilling pga. sygdom o.a.

Der er ikke dækning, hvis du afbestiller rejsen på grund af sygdom, som var tilstede, da du bestilte rejsen. Det gælder også, hvis du venter på at blive undersøgt for en lidelse, som du, eller din læge, ikke mener, er alvorlig, og lidelsen medfører, at du må aflyse din rejse.

Der er heller ikke dækning, hvis du aflyser rejsen af frygt for terror eller epidemi på dit rejsemål. 

Oprettet:   27. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.