Med betalingskortet i hånden
Når du bruger dit betalingskort i udlandet, skal du tage samme forholdsregler, som når du bruger det herhjemme: Du må ikke udlevere pin-koden, og du skal undgå, at nogen kan aflure den.
- Hav dit kort på dig hele tiden - så kan du både hæve penge, hvis du får brug for det, og sikre dig bedre mod tyveri.
- Tjek ofte, at du stadig har dit kort - på den måde kan du hurtigt opdage, hvis det er blevet væk.
- Reager hurtigt, hvis du opdager, at dit kort er væk - Jo hurtigere du reagerer, jo mindre er risikoen for misbrug. Fra det øjeblik PBS eller din bank modtager oplysniger om, at dit kort skal spærres, kan du ikke hæfte for hævninger.
Hvis dit kort bliver stjålet
Bliver dit kort stjålet, skal du spærre det. Det kan du gøre ved at kontakte PBS' 24-timers service på tlf. +45 44 89 29 29.
Hos PBS kan de spærre de fleste Dankort, Visakort og Mastercard. Hvis dit kort ikke er indbefattet af PBS' aftale, kan du få telefonnummeret på dem, der varetager dit kort.
Misbrug af betalingskort
Hvis dit kort bliver misbrugt, skal du også spærre det. Men der er også andre forholdsregler, du skal tage.
Ved andres misbrug af dit kort er det som udgangspunkt udstederen af kortet, der hæfter, men der er både betingelser og forbehold.
Problemer med chippen?
På de nye Dankort er der en chip, og udløbsdatoen er langt ude i fremtiden. Det har givet problemer i forbindelse med køb i udlandet og via internettet.
Du kan risikere, at automater i udlandet ikke er indstillet til at acceptere dit VisaDankort med chip, så derfor kan det være en god idé at have mere end et betalingskort med dig på ferie.
Læs mere på Forbrugerstyrelsens webportal forbrug.dk.
Oprettet:
20. januar 2010
Giv din vurdering af denne side