Gå til resume Gå til indhold

Dine rettigheder hvis rejsearrangøren aflyser dit fly

Artikel

Hvis din flyafgang bliver aflyst, har du en række rettigheder i forhold til flyselskabet. Har du købt flybilletten hos en rejsearrangør, har du også nogle rettigheder i forhold til rejsearrangøren. Læs mere om, hvordan du er stillet, hvis rejsearrangøren aflyser dit fly.

Gå til indhold

Der gælder særlige regler, hvis dit fly bliver aflyst, uanset om du har købt billetten hos et flyselskab eller en rejsearrangør.

Aflyser flyselskabet afgangen

Flyselskabet skal følge EU-forordningen om flypassagerers rettigheder og tilbyde dig valget mellem følgende tre muligheder:

  • Du får pengene for billetten refunderet inden syv dage.
  • Din rejse bliver omlagt ved førstgivne lejlighed til dit endelige bestemmelsessted, evt. med et andet flyselskab.
  • Du bliver ombooket, evt. med et andet flyselskab, til en anden afgang til din endelige destination på en senere dato efter dit eget valg.

Hvis du vælger at blive ombooket med det samme, har du krav på:

  • Passende forplejning
  • To gratis telefonopkald eller e-mails
  • Hotelophold (hvis du er så uheldig først at komme af sted dagen efter)
  • Transport mellem hotel og lufthavn.

Derudover kan du have krav på kompensation. Den kan dog bortfalde i visse situationer, fx hvis du får besked om aflysningen mere end 14 dage før afrejse.

Aflyser rejsearrangøren flyafgangen

Hvis du har købt din billet hos en rejsearrangør, har du også nogle rettigheder i forhold til rejsearrangøren. Bliver flyet aflyst, skal du derfor både rette skriftlig henvendelse til flyselskabet og til rejsearrangøren.

Når du retter henvendelse til rejsearrangøren, kan du kræve, at de leverer en tilsvarende rejse. Gør opmærksom på, at du forventer at få et svar inden for rimelig tid, og at du kan være nødt til at handle på egen hånd og holde dem erstatningsansvarlige for eventuelle økonomiske tab, fx hvis du har købt nye, dyrere flybilletter.

Hvis rejsearrangøren ikke svarer på din henvendelse eller ikke kan levere en flyrejse med et andet flyselskab til din destination, kan du være berettiget til at få erstattet ekstraudgifter til en anden flyrejse. Hvis du har andre udgifter, fx mistede forudbetalte overnatninger, kan du formentlig kræve rimelige udgifter refunderet.

Vær opmærksom på, at du har pligt til at holde dine udgifter på et lavt niveau, hvis du køber en anden flyrejse. Det betyder, at du skal finde den billigste rejse. Du kan eventuelt dokumentere, at du har valgt den billigste rejse ved at gemme kopier af de søgeresultater, du finder på nettet.

Hvor klager du?

Finder du ikke en løsning med rejsearrangøren, kan du enten klage til Forbrugerklagenævnet, hvis der er tale om en dansk rejsearrangør, eller til Forbruger Europa, hvis der er tale om en rejsearrangør inden for EU.

Har du købt en pakkerejse hos en dansk arrangør, kan du klage til Pakkerejse-Ankenævnet.





Sidst opdateret:   22. december 2011
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.