Gå til resume Gå til indhold

Bil på ferien

Artikel

Her kan du læse om nogle af de ting, du skal huske, hvis du tager din bil med på ferie. I nogle europæiske lande er det fx obligatorisk at bære advarselsvest i visse trafiksituationer, og i mange lande skal du betale vejafgift.

Gå til indhold

Vejafgifter

I mange europæiske lande skal du betale vejafgift. Det gælder fx Frankrig, Italien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. Hos Vejdirektoratet finder du flere oplysninger om vejafgifter i de europæiske lande. Læs mere på Trafikken.dk.

Advarselsveste

I mange af de europæsike lande er det obligatorisk at bære redningsvest i visse trafiksituationer. Du skal for eksempel tage vesten på ved nødstop på landeveje og motorveje, og hvis sigtbarheden er dårlig, hvad enten det er nat eller dag.

Reglerne gælder for alle, som kører på vejene, også turisterne. Dog behøver de udenlandske bilister ikke have lige nøjagtig den type vest, som det enkelte lands myndighed kræver, men vesten skal opfylde kravene i den europæiske sikkerhedsstandard for advarselsveste.

Det koster som regel en bøde, hvis du ikke har advarselsvesten på i de påkrævede situationer. Derfor er det en god idé at kontrollere, om der ligger advarselsveste i bilen, hvis du lejer en bil.

Læs mere om advarselsveste på Trafikken.dk

Kørsel med forurenende biler i Tyskland

I Tyskland er der regler for kørsel med biler, som forurener meget, blandt andet i byerne Berlin, Køln og Hannover. Men andre store byer vil snart følge efter. I disse byer er der miljøzoner, hvor det kun er tilladt at køre, hvis du har et mærke siddende på bilen, der fortæller hvilken forureningsklasse, din bil tilhører. Meget forurenende biler vil ikke kunne få mærket. Du risikerer at få en bøde, hvis du kører i miljøzonerne uden det påkrævede mærke. Læs mere om miljøzonerne på fdm.dk

Du kan få mærket på mange bilværksteder i Tyskland. Derudover kan du også få det ved at skrive en mail til: kfz-zulassung@labo.verwalt-berlin.de

Du skal endvidere huske at vedhæfte en kopi af fabrikantens certificering samt kopi af bilens registreringsattest på den mail, du sender.

Kørsel med forurenende biler i Italien

Også Italien har indført miljøzoner i flere byer for at begrænse forureningen fra biler.

Læs om kørsel med biler i de forskellige EU-lande i vores rejseguide.

Oprettet:   19. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.