Forbruger Europa hjælper dig ved køb over grænserne i EU

Forbruger Europas mission

Forbruger Europas netværk med 29 Forbruger Europa-kontorer (ECC'er) gør forbrugerne bedre i stand til at kende deres rettigheder og drage fuld fordel af de muligheder, det indre marked tilbyder.

Sådan lever vi op til vores mission

Forbruger Europa-netværkets juridiske eksperter hjælper forbrugere med at løse deres problemer i forbindelse med køb over grænserne, ved at tilbyde stærk, gratis juridisk ekspertise.

Det europæiske netværk giver et unikt overblik og pålidelig information om forbrugerforhold i det indre marked, som kan bruges i arbejdet med at skabe ny forbrugerlovgivning i samarbejde med europæiske og nationale interessenter.