Gå til resume Gå til indhold

Hvis du er blevet snydt

Underside

Hvis du har købt en vare, som mod forventning viser sig at være en kopi, afhænger dine rettigheder af, hvad du blev lovet i forbindelse med købet, samt hvilke omstændigheder aftalen i øvrigt blev indgået under.

Gå til indhold

Hvis du har købt varen på gaden eller et marked, og prisen på varen var meget lav, kan du normalt ikke forvente, at varen er original, uanset hvor tro en kopi, der er tale om.

Hvis varen derimod er købt i en butik eller på internettet, og du med rette forventede, at der var tale om en original vare, eller du direkte har fået lovning på det, kan du ophæve købet og kræve dine penge retur. Dette gælder uanset om du har handlet med en erhvervsdrivende eller en privatperson. 

Hvis du ikke modtager den vare, du har bestilt, og du har betalt med kreditkort, har du mulighed for at få pengene tilbageført på din konto via din bank.

Læs mere om betalingsformer, når du handler på internettet.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder eller dine muligheder, eller hvis ikke du kan finde en løsning med en sælger, som er hjemmehørende inden for EU, Norge eller Island, er du altid velkommen til at kontakte Forbruger Europa.

Vi gennemgår din sag og undersøger i samarbejde med vores europæiske søsterkontorer, hvilke muligheder du har. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon, e-mail eller brev, hvis du har brug for hjælp eller et godt råd. Vores vejledning er gratis.

Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.