I Danmark er direktivet gennemført ved lov om tjenesteydelser (www.retsinformation.dk) samt ændringer af en række øvrige love.
Omfattede tjenesteydelser
Som udgangspunkt er alle former for tjenesteydelser omfattet af de nye regler. Der gælder dog visse undtagelser, se afsnittet nedenfor.
Tjenesteydelser er ydelser, der normalt udføres mod betaling, og som er af industriel, håndværks- eller handelsmæssig karakter, samt ydelser der hører under de liberale erhverv.
Det vil typisk være håndværksydelser som tømrer-, snedker-, blikkenslagerarbejde, men det kan også være rådgivning fra advokater og ejendomsmæglere eller køb af adgang til arrangementer eller ophold, såsom hoteller, lejligheder, forlystelsesparker og sportsarrangementer. Indenfor kategorien tjenesteydelser falder også rengøring, lejeaftaler og visse abonnementsydelser.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at en tjenesteydelse er et køb, hvor du ikke får en håndgribelig vare. Din aftale med en blikkenslager om udførelse af en reparation, vil dog fortsat være en tjenesteydelse, selv om du til brug for reparationen køber reservedele af blikkenslageren, fordi reparationen i udgangspunktet vil være den vigtigste del af den samlede aftale. På tilsvarende vis vil en aftale om at få lagt et nyt tag på huset eller at få monteret et nyt køkken være omfattet.
Hvad betyder det for mig som forbruger
Først og fremmest skulle de nye regler på sigt gerne føre til, at det bliver nemmere for dig at købe tjenesteydelser på tværs af EU’s grænser, da de erhvervsdrivende får nemmere ved at sælge til andre lande. De enkelte landes myndigheder må således ikke længere lægge hindringer i vejen for udvekslingen af ydelser ved at stille diskriminerende krav til tjenestemodtagere eller til tjenesteydere.
Derudover fastslår de nye regler, at en tjenesteyder ikke må diskriminere forbrugere alene på baggrund af forbrugernes nationalitet eller bopæl. Det betyder, at eksempelvis en tysk tømrer ikke må nægte at indgå aftale med en dansk forbruger alene, fordi denne er bosat i Danmark. Der kan imidlertid være andre legitime grunde til, at det ikke er fordelagtigt at levere tømrerarbejde i Danmark, og i så fald kan han godt nægte at levere eller kræve en højere pris.
Det er hensigten med de nye regler, at det skal blive lettere at gøre brug af tjenesteydelser fra andre medlemsstater, og for at hjælpe dette på vej er tjenesteydere blevet pålagt at give visse oplysninger om sig selv på forhånd og visse yderligere oplysninger, hvis kunden spørger efter dem. Det er formålet, at det skal være lettere for forbrugerne/modtagerne at sammenligne udbydere på tværs af grænserne.
Fremover skal tjenesteydere af sig selv oplyse om:
- Navn og adresse samt anden kontaktoplysning, så man kan kontakte udbyderen direkte (eksempelvis telefonnummer eller e-mail).
- Retlig status (om det er et selskab og i så fald, hvilken form det drives i).
- Registreringsoplysninger, hvis udbyderen er optaget i et eller flere registre.
- Eventuelt momsnummer.
- Den kompetente myndighed, der har udstedt den erhvervsdrivendes tilladelse, hvis en sådan er påkrævet for at drive virksomhed, eller kontaktoplysninger til den relevante kvikskranke.
- Tjenesteydelsens hovedtræk.
- Betingelserne for tjenesteydelsens udførelse, herunder almindelige forretningsbetingelser og generalklausuler.
- Eventuelle kontraktsbestemmelser, der fastslår hvilket lands lov, der skal gælde for aftalen.
- Eventuelle ikke-lovpligtige eftersalgsgarantier.
- Prisen på tjenesteydelsen, hvis den er fastsat på forhånd.
- Oplysning om eventuel forsikring eller garanti.
Hvis der er tale om et lovreguleret erhverv, skal den erhvervsdrivende også oplyse sin faglige titel, den medlemsstat hvor titlen er erhvervet, og det faglige organ eller institution, hvor han er registreret.
Disse oplysninger skal altid stilles til rådighed af tjenesteyderen, men han kan selv vælge, hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en brochure. Oplysningerne skal være klare og tydelige, og de skal være tilgængelige, før der indgås en kontrakt, eller før levering af tjenesteydelsen påbegyndes, hvis der ikke indgås en skriftlig aftale.
Ud over de ovenfor nævnte oplysninger, skal tjenesteyderen oplyse om følgende, hvis du beder om det:
- prisen for tjenesteydelsen, hvis den ikke er fastsat på forhånd, eller beregningsmetoden.
- hvorvidt udbyderen tilbyder tjenester på flere områder, hvilke samarbejdspartnere han har samt hvilke foranstaltninger, der er truffet for at undgå interessekonflikter. Hvis udbyderen i skriftligt materiale beskriver sin tjenesteydelse, skal disse oplysninger altid fremgå.
- adfærdskodeks, der måtte gælde for udbyderen, samt henvisning til hvor disse kan findes elektronisk og på hvilke sprog.
- eventuelle klageorganer ud over domstolene, der kan anvendes, hvis der opstår problemer i forholdet til den pågældende udbyder.
Hvis der er tale om et lovreguleret erhverv, skal udbyderen også oplyse om de faglige regler, der gælder i den medlemsstat, hvor han er etableret, og hvordan man kan få adgang til disse.
Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
Der er visse typer af tjenesteydelser der ikke er omfattet af den nye lovgivning.
Det gælder:
- Finansielle ydelser (forsikring, bankvirksomhed, handel med værdipapirer etc.).
- Telekommunikationsydelser (telefoni og internetopkoblinger).
- Transportydelser (fly, tog, bus etc. Leje af biler er dog omfattet).
- Vikarbureauers udlejning af arbejdskraft (rekrutteringsvirksomhed er omfattet).
- Visse sundhedsydelser, der udføres for en patient (tandlæge, læge, fysioterapi etc.).
- Audiovisuelle ydelser (download af musik og film).
- Spil, hvor der gøres indsats, hvor resultatet indeholder et element af tilfældighed og hvor der udloddes præmier (bingo, skrabelodder, lotterier m.fl.).
- Udøvelsen af offentlig myndighed.
- Visse sociale ydelser, der udbydes af eller for staten (socialt boligbyggeri, børnepasning, hjemmehjælp).
- Private vagttjenester.
- Notar- og fogedvirksomhed.
- Beskatning.
Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg vil vide mere?
Hvis du er forbruger og vil vide mere om indholdet af de nye regler, særlige ordninger for erhvervsdrivende eller forbrugerbeskyttelsesregler i et andet EU-land, kan du kontakte Forbruger Europa.
Vi kan gennem vores netværk indhente oplysninger om generelle spørgsmål til de krav, der gælder i de øvrige EU-lande for udøvelse af servicevirksomhed. Endvidere kan vi hjælpe med at finde ud af, hvilke klagemuligheder, der findes i tjenesteyderens medlemsstat og om brugen af disse eventuelt er betinget af, at tjenesteyderen er medlem af en bestemt organisation.
EU-Kommissionen har også udarbejdet en folder om emnet (pdf, www.eu.europa.eu), som du med fordel kan orientere dig i.
Hvis du indgår aftale med en udenlandsk tjenesteyder, og der efterfølgende opstår problemer, kan vi også hjælpe dig med den konkrete klage.
Det falder dog uden for vores kompetence at hjælpe med at vælge, hvilken af flere mulige tjenesteydere, du skal indgå aftale med, og vi kan ikke yde juridisk bistand forud for aftaleindgåelsen.
Hvis du overvejer at indgå aftale med en håndværker, kan du hente inspiration til udarbejdelsen af en kontrakt i ABF08 (pdf, www.ebst.dk), som er en standardkontrakt til brug for indgåelse af aftaler om håndværksarbejde udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forbrugerrådet og en række af byggeriets organisationer.
Hvis du er erhvervsdrivende og ønsker at gøre brug af en tjenesteyder fra et andet EU-land, kan du kontakte den såkaldte Kvikskranke, som administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.