Brugte biler
SKAT fastsætter bilens markedsværdi (handelspris i Danmark) og beregner registreringsafgiften ud fra den værdi. Bilens indkøbspris er uden betydning for beregningen.
Du kan sende en forespørgsel til SKAT og få besked om, hvor stor registreringsafgiften bliver. Så kan du lettere finde ud af, hvad de samlede omkostninger bliver. SKAT har en blanket, du kan bruge i forbindelse med en forespørgsel om værdiansættelse af brugt køretøj, blanket nr.PT 21.009. Vær opmærksom på at beskeden fra SKAT ikke er bindende.
Ved hjælp af en regnemaskine på SKAT’s hjemmeside, kan du selv beregne, hvor stor afgiften bliver. Bemærk at det resultat, du får af regnemaskinen, er afhængigt af, hvilke oplysninger du taster ind. Og kun når SKAT laver den endelige beregning, ved du helt sikkert, hvad afgiften bliver.
Nye biler
Hvis den bil, du har købt i udlandet, ikke har kørt mere end 2000 km, så vil den ved indregistreringen blive betragtet som en ny bil. Her er det den faktiske indkøbspris i udlandet, som er grundlaget for fastsættelsen af afgiften. Afgiften for at indregistrere bilen, som du har købt i udlandet, bliver aldrig højere end, hvad afgiften bliver for at indregistrere en tilsvarende dansk købt bil. Under særlige omstændigheder kan afgiften blive lavere.
Kontakt SKAT for yderligere information.
Giv din vurdering af denne side