Gå til resume Gå til indhold

Find bilen

Artikel

Du kan finde interessante biler via annoncer, på internettet og i dagspressen eller i bilaviser. Når du kontakter sælger, så bed om så udførlig information som muligt om bilen.

Gå til indhold

Du kan fx bede om billeder af bilen, kopier af registreringsattest og servicebog, samt oplysninger om hvilken pris sælger har tænkt sig at sælge til.

Det er en god ide at finde flere biler, som du synes er interessante, og så besøge de forskellige sælgere og se nærmere på bilerne. Når du har flere biler at vælge imellem, undgår du at føle dig presset til at købe en bestemt bil.

Vær bevidst om, at der findes useriøse sælgere. Hvis sælger ikke vil svare dig på dine spørgsmål om bilen, kan det være et tegn på, at det ikke er en god ide at indgå en aftale med dén sælger.

Forbruger Europa hjælper med forbrugerkøb inden for EU

Det er kun, når du som forbruger (privatperson) køber bil af en erhvervsdrivende i et andet EU-land, at Forbruger Europa kan hjælpe dig. Hvis du handler med en anden privatperson, er det et såkaldt privatkøb, og her er du ikke beskyttet af forbrugerlovgivningen. Vær derfor opmærksom på om den, du handler med, er en privatperson eller en erhvervsdrivende.

Hvem står registreret som ejer af bilen?

Kontakt registreringsmyndigheden i det land, hvor du køber bilen og find ud af, hvem der er den aktuelle ejer af bilen. Det bør du især være opmærksom på, når du køber bil af en privatperson. Hvis det efterfølgende viser sig, at den du købte bilen af, ikke var ejer af bilen, kan du blive tvunget til at levere bilen tilbage til dens retmæssige ejer.

Det er dog ikke alle myndigheder, som kan være behjælpelige med information om, hvem der ejer bilen. Nationale love om beskyttelse af personoplysninger kan hindre myndighederne i at udlevere sådanne oplysninger. Derfor er det en god ide at bede sælger om en kopi af registreringsattesten for bilen.

Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.