Dette bør du især være opmærksom på, hvis du køber bil af en privatperson. Det kan eventuelt fremgå af bilens registreringsattest, om der findes en kredit tilknyttet et tidligere køb af bilen. I så fald bør du kontakte kreditgiveren og sikre dig, at bilen er betalt ud.
I Danmark er der et offentligt pantregister, Bilbogen i Århus (domstol.dk). Tjek om der findes et lignende register i det land, hvor du vil købe bil.
I Sverige er der fx ikke noget pantregister. Siden 2001 har man imidlertid været forpligtet til at registrere ejendomsforbehold hos Trafikregistret i Vägverket. Det kan derfor her være en god ide at kontakte Vägverket www.vv.se for at tjekke, at bilen ikke tidligere er solgt med ejendomsforbehold.
Hvis du har planer om at købe bil i et andet EU-land, kan du kontakte Forbruger Europa. Vi kan så via vores netværk undersøge, hvilken myndighed du skal kontakte i det pågældende land.
Giv din vurdering af denne side