Gå til resume Gå til indhold

Uønskede forsendelser

Artikel

Hvis du har bestilt en prøvepakke og nu modtager flere forsendelser, som du ikke ønsker, kan du læse om her, hvad du kan gøre.

Gå til indhold

Hvis du modtager flere forsendelser efter prøvepakken:

  • Smid ikke pakken væk.
  • Læs det følgebrev, du fik med prøvepakken grundigt.
  • Send ikke bare pakken retur.
  • Reager skriftligt.
  • Bed om en bekræftelse på, at du slettes som kunde, og at kravet slettes.
  • Anmod om dokumentation for kravet, hvis sælger fastholder aftalen.
  • Bliv ved med at reagere på henvendelser fra sælger eller inkassobureau.
  • Sørg for en kvittering, hvis du returnerer pakken.

Tegning af abonnement

Hvis du på et tidspunkt har bestilt en prøvepakke, kan du have forpligtet dig til at aftage yderligere varer. Det er fordi, bestillingen af en prøvepakke ofte reelt medfører tegning af et abonnement.

”Prøve”-delen består som reglen i, at du i en periode efter leveringen af prøvepakken, kan opsige abonnementet med typisk et kortere varsel, end det der ellers fremgår af betingelserne.

Det kræver naturligvis, at det har stået et sted, at du ville modtage yderligere forsendelser, hvis du ikke reagerede. Det bør fremgå af annonceteksten, men det skal i hvert fald fremgå af det følgebrev, der som oftest er vedlagt prøvepakken.

Hvis du ikke er blevet orienteret om, at bestillingen medførte tegning af et abonnement, eller at du skulle have reageret, hvis du ikke ville modtage yderligere, bør du kontakte sælger og oplyse, at du ikke mener, du har accepteret en abonnementsaftale. I vores klageguide kan du finde et udkast til en tekst, du kan sende til sælger.

Opsigelse af abonnement

Hvis abonnementsforpligtelsen er fremgået af det materiale, du har modtaget, er du som udgangspunkt forpligtet til at aftage de varer, sælger sender til dig, indtil du opsiger abonnementet. Det vil formentlig fremgå af betingelserne for abonnementet, hvornår og hvordan du kan opsige det.

Ved nogle abonnementer forpligter man sig til at aftage et bestemt antal forsendelser, før man kan opsige abonnementet, men det skal fremgå af det materiale, du har modtaget.

Nogle selskaber giver mulighed for, at du kan returnere varerne inden en vis frist – altså en form for udvidet fortrydelsesret – men det er ikke noget, du har krav på og det kan være at sælger kræver et administrationsgebyr.

Send ikke bare varen retur

Det kan være fristende bare at sende varen retur uden at kontakte den erhvervsdrivende på anden vis, men der er et par ting, du skal være opmærksom på.

Hvis du bare sender pakken tilbage uden anden meddelelse, kan sælger tage det som udtryk for, at du udnytter en returret, og i så fald kan sælger have krav på betaling af administrationsgebyr, og det kan medføre, at du vil modtage flere pakker senere, fordi dit abonnement ikke er blevet sagt op.

Det sikreste er derfor, at du kontakter den erhvervsdrivende og forklarer situationen.

Skriftlig korrespondance med sælger

For at sikre dig bedst muligt bør al din korrespondance med den erhvervsdrivende være skriftlig. Gem kopier af dine breve eller mails. Hvis dit mailsystem har en sådan funktion, kan du bede om at blive underrettet, når mailen er åbnet af modtageren. Gem også denne bekræftelse.

Når du som forbruger bestiller varer på nettet eller på anden måde, hvor du ikke er i personlig kontakt med sælger, har du som udgangspunkt ret til at fortryde dit køb. I Danmark er der 14 dages fortrydelsesret, men den kan være kortere, hvis du handler med en udenlandsk sælger. For at udnytte din fortrydelsesret, skal du som udgangspunkt sende prøvepakken tilbage inden fristens udløb. Men da fristen regnes fra du modtager prøvepakken, kan du risikere, at den er udløbet på det tidspunkt, du modtager næste forsendelse.

Vil du vide mere om, hvad du gør, hvis en regning overdrages til inkasso?

Vil du vide mere om, hvor du kan klage?

Oprettet:   20. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.