Oplys inkassobureauet, hvorfor du ikke mener, du skal betale, og at du har reageret over for den erhvervsdrivende. Du kan med fordel vedlægge kopi af dine breve eller mails til den erhvervsdrivende. Hvis du ikke allerede har fået dokumentation for aftalen fra sælger – eller hvis den ikke var tilfredsstillende - bør du også bede inkassobureauet om at fremlægge dokumentation for kravet.
Når sælger eller en inkassovirksomhed fremsender rykkerskrivelser, orienterer de ofte om risikoen for at blive registreret i RKI – det der førhen hed Ribers. Det er imidlertid sådan, at en debitor ikke kan registreres i RKI, hvis der ikke er enighed mellem parterne om, hvorvidt der skyldes penge.
Hvis du bliver registreret i RKI – hvad enten det er berettiget eller ej – bliver du orienteret herom af Experian A/S, der administrerer RKI. Hvis du mener, du er blevet registreret uberettiget, skal du klage til Expedia A/S og vedlægge kopier af breve eller mails til sælger, hvor du afviser kravet.
Du kan læse mere om selskabets politik for registrering på deres hjemmeside.
Oprettet:
20. januar 2010
Giv din vurdering af denne side