Gå til resume Gå til indhold

Generelt om prøvepakker og prøveabonnementer

Artikel

Når du bestiller en prøvepakke eller et prøveabonnement, bør du læse tilbuddet grundigt og være opmærksom på, hvad du forpligter dig til.

Gå til indhold

Vær opmærksom på, hvad du forpligter dig til:

  • Læs tilbuddet grundigt – herunder om du skal betale for forsendelse.
  • Undersøg om bestilling af prøvepakken indebærer et medlemskab/abonnement.
  • Undersøg om du er forpligtet til at modtage yderligere forsendelser, før du kan melde dig ud igen.
  • Gem en kopi af annoncen.
  • Husk at du har fortrydelsesret.

Mange erhvervsdrivende tilbyder prøvepakker eller prøveabonnementer til forbrugere. Vi har især modtaget klager over / henvendelser om de norske selskaber Biosoft Pharma og SoftFlexi, og det svenske selskab Better Life Sweden, der blandt andet forhandler præparatet Lepigen.

Før du siger ja tak til et sådant tilbud, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad det er, du siger ja til, og det kan være en god ide at printe annoncen eller at gemme et skærmbillede. Tryk på CTRL og PRINT SCRN samtidig. Åbn derefter et word dokument og tryk på tasterne CTRL og V samtidig. Billedet skulle gerne blive kopieret over i word dokumentet, så du kan gemme det til senere.

Tegning af abonnement

Ofte er det sådan, at du med bestillingen af en prøvepakke, faktisk tegner et abonnement – altså siger ja til et medlemskab, som indebærer løbende levering af yderligere forsendelser. ”Prøve”-elementet består som reglen i, at du efter modtagelsen af prøvepakken kan melde dig ud igen med et kortere varsel, end du ellers ville have i forhold til de almindelige betingelser.

I andre tilfælde er det sådan, at du får den første levering gratis eller med rabat, men forpligter dig til at aftage et bestemt antal yderligere forsendelser til fuld pris.

Du bør også være opmærksom på, at der sjældent er noget i denne verden, der er gratis. Selv om der i tilbuddet står, at prøvepakken er gratis, skal du som oftest betale forsendelsen selv. Dette skal naturligvis fremgå af annoncen, men det kan stå med lille skrift, som gør det let at overse.

Fortrydelsesret

Husk at du som oftest har fortrydelsesret – altså mulighed for at meddele sælger, at du alligevel ikke ønsker abonnementet. I Danmark er der 14 dages fortrydelsesret, men den kan være kortere, hvis du handler med en udenlandsk sælger. Fristen regnes fra du modtager prøvepakken, og hvis du udnytter din fortrydelsesret, skal du som udgangspunkt sende prøvepakken tilbage inden fristens udløb. Læs mere om fortrydelsesret. 

Oprettet:   20. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.