Gå til resume Gå til indhold

Betaling på internettet

Artikel

Hvis du overholder nogle få basale regler, behøver du ikke være bekymret for at betale over internettet.

Gå til indhold

Tjek sælgeren

Det er kendetegnende for de mere bedrageriske forhold på internettet, at det er svært at gennemskue, hvem sælger er - hvem der står bag hjemmesiden.

Inden du handler - og betaler - på en hjemmeside, er det derfor en god ide at søge oplysninger om sælgerens identitet.

Tjek betalingssikkerheden

Transmission og eventuel efterfølgende opbevaring af betalingsoplysninger (som fx kortnummer) skal altid være beskyttet mod risikoen for, at uvedkommende kan få fat på oplysningerne. Det kan man gøre ved hjælp af forskellige former for kryptering, og sælgeren skal på hjemmesiden oplyse dig om, hvilke sikkerhedsmetoder han benytter sig af for at beskytte dine betalingsoplysninger.

Du kan selv kontrollere, om betalingsoplysningerne sendes fra en sikker hjemmeside ved at se efter en hængelås nederst i din browser, når du står på den side, hvor du indtaster betalingsoplysningerne.

Vælg den rigtige betalingsform

Udover at betale når du har fået varen, er de sikreste betalingsmåder:

Dankort, VISA-Dankort, Mastercard, Eurocard, American Express eller et andet betalings- eller kreditkort

Hvis du bruger en af disse betalingsmåder, kan du i nogle bestemte situationer altid få pengene tilbage, uanset om sælger er indstillet på det eller ej.

Tjek din kontoudskrift

Uanset om du er på nettet eller ej, og uanset om du har Dankort, homebanking eller andet, skal du altid kontrollere din kontoudskrift fra banken.

Det kan aldrig helt udelukkes, at der opstår fejl, eller at det lykkes en kriminel at få fat på oplysninger, der giver mulighed for i første omgang at hæve et beløb på din konto. Er der hævet et beløb, som du ikke selv kender til, og som du ikke selv har autoriseret, skal du kontakte din bank, som så må dokumentere, at pengene er hævet med din tilladelse. Kan banken ikke dokumentere det, har du krav på at få pengene sat ind på din konto igen.

Den mulighed har du derimod ikke, hvis du betaler via en bankoverførsel eller på anden måde overfører pengene til sælger fx gennem Western Union eller via PayPal. For så vidt angår PayPal gælder det, selvom du i forbindelse med betalingen har brugt dit kredtikort til at overføre pengene til PayPal.

Oprettet:   25. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
  • Udskriv Udskriv
  • Tip en ven Tip en ven
 
Dannebrog og EU-flaget

Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning til forbrugere om køb i andre EU-lande.

Kan jeg få hjælp hos Forbruger Europa?

Centret er finansieret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og EU-Kommissionen.

Vil du klage til Forbruger Europa?
 
Spørg Emma
 
Tjek hjemmesiden inden du køber
 

Brug Howard til at finde de seriøse hjemmesider og undgå de bedrageriske internethandlende

 
Få nyheder fra Forbruger Europa.